Arrangementer

Lille VEGA:

Lørdag
Kl. 21.00
Forsalg:
180 + gebyr
Entré:
200 kr.

Anna Calvi

Support: Michael Møller

Support:
Michael Møller er en dansk sanger og sangskriver, der som forsanger i Moi Capris har udgivet fire studiealbums samt en samling af singler og alternative versioner. Han udgav sit første soloalbum Every Streetcar's Got a Name i 2007. A Month Of Unrequited Love er hans nye solo-projekt, hvor han hver dag i maj måned uploadede en ny sang til hjemmesiden amonthofunrequitedlove.com.

Michael Møller Live - VoxHall, 2011
 GAFFA

Stortalentet Anna Calvi gæster VEGA
Den engelske singer/songwriter Anna Calvi, der blev nomineret til BBCs ”Sound of 2011”-liste, spås en stor musikalsk fremtid. Hendes debutalbum er blevet rost til skyerne, og nu får Danmark mulighed for at opleve den hypede sangerinde, når hun kommer til Lille VEGA lørdag den 8. oktober.

Sound of 2011 og største navn siden Patti Smith

Anna Calvi udsendte sit selvbetitlede debutalbum i januar 2011 og blev nomineret til listen Sound of 2011 af BBC, hvilket er noget nær det største boost, en upcoming kunstner kan få i Storbritannien.

De nominerede omtales som dem, man skal holde øje med i 2011, og som man i det hele taget bør følge fremover. Det gør selveste Brian Eno, der har beskrevet hende som det største navn siden Patti Smith.

Calvi begejstrer anmelderne
Albummet Anna Calvi blev særdeles godt modtaget af kritikere såvel som publikum. NME gav albummet 9 ud af 10 stjerner og skrev endvidere; "This self-titled collection of 10 songs is perhaps the first great album of 2011", mens Evening Standard omtalte albummet med blandt andet følgende ord;"The raw talent is undeniable: 2011 is Calvi's for the taking".

I Danmark gav Gaffa albummet fem ud af seks stjerner og skrev: ”Sammenligninger med navne som PJ Harvey og Siouxsie Sioux melder sig i kulissen, men først og fremmest er Anna Calvi sin egen - og hun bliver stor i 2011.” 

Soundvenue supplerede med følgende;”Særligt på nummeret 'Desire', et helt formidabelt, kontant og desperat rocknummer, der uden tvivl er albummets højdepunkt. Her bider Calvi rent faktisk skeer med de store ikoner i musikhistorien.”

Spiller guitar som Prince
Anna Calvis musikstil kan beskrives som rock i stil med PJ Harvey iblandet elementer af flamenco, romantisk 60'er-popmusik og klassisk musik à la Maurice Ravel og Claude Debussy.

Hendes guitarspil er blevet sammenlignet med Princes, mens hendes stemme sammenlignes med Florence Welshs fra Florence And The Machine samt Siouxsie Sioux' fra Siouxsie & the Banshees.

Anna Calvi (2011):
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner Gaffa
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner     Soundvenue
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner     Berlingske
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.