Arrangementer

Lille VEGA:

Lørdag
Kl. 21.00
Forsalg:
140 + gebyr
Entré:
160 kr.

Apparat Organ Quartet

Support: Twice The Zorro

Support: Twice The Zorrro

Twice The Zorro består af brødrene Sebastian og Christoffer Zieler, og i juni i år udkom deres debut Ep, Manifesto Del Zorro, på internettets digitale hylder. Her får man fem numre med etno-sensibel hiphop-afledt electro, der stikker i en hel håndfuld - og ikke mindst ganske interessante - retninger.

Maskinel Rock’n’Roll
Kitch, fremtidstoner og langstrakte instrumentalnumre udøvet på ældre elektriske orgler, robotter, radioudstyr m.m. Det er, hvad man kan forvente af Apparat Organ Quartet. Kraftwerk og Stereolab vil nok være det tætteste, man kan komme på en referenceramme, for islændingene har noget ganske særligt kørende.


Forelsket i alskens apparater
Al musik er håndspillet, og bandet spiller - både live og på plade - på keyboards fra deres massive samling af antik, analogt maskineri, der bl.a. indbefatter russiske synthezeisers og specialbyggede stueorgler, ARP's, Farfisas, Hammonds med funktionsfejl, vocoders og meget andet.

Skræmmende og humoristisk live
Kvartetten har tidligere spillet en udsolgt og meget mindeværdig koncert i Lille VEGA i 2005, ligesom de også har spillet på Roskilde Festival. Koncerter som mange husker og stadig snakker om.

Apparat Organ Quartets klare force ligger da også i deres liveoptrædener. Lyden og den stive fremtoning på scenen nærmer sig det perfektionistiske, og det er kvartettens særkende. Den mekaniske performance kan virke en smule skræmmende, men er samtidig også utroligt humoristisk.

Se en liveopførelse af deres nyeste single "Konami" på islandsk TV HER.

Det kan ikke siges nok. Gå ind og hør dem, for Apparat Organ Quartet lyder næsten for underligt til at være sandt – Men for pokker det er fedt!
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.