Arrangementer

Store VEGA:

Torsdag
Kl. 20.00
Forsalg:
230 + gebyr
Entré:
230 kr. + gebyr

Bernhoft m. band

Bernhoft - Norges næste A-ha
2011 var et decideret triumf-år for det norske soul-fænomen Bernhoft. Hans seneste udspil, Solidarity Breaks, solgte i hjemlandet dobbelt platin og lå i top 20 på Hitlisten i 35 uger i træk - de syv af ugerne som nr. 1. 

Også i Danmark har publikum og presse taget særdeles godt imod den karismatiske musiker. P3 har spillet ”C'mon Talk” og ”Choices” flittigt, og han har henrykket tusindvis af danskere med sine fornemme solo-koncerter, bl.a. på Spot Festival og Skanderborg Festival.

Bernhoft - Nu med band
Bernhoft er pa ingen måde en mand, der gør tingene halvt – og når han i 2012 vender tilbage til Danmark, er det med ikke mindre end 11 musikere i sit band. Der er således lagt op til en storswingende og soulfyldt oplevelse, når Bernhoft & co. går på scenen i VEGA.

"Musikalsk opstår der associationer til kunstnere som Stevie Wonder, John Legend og Bill Withers, og Jarle Bernhoft må helt klart selv siges at tilhøre eliten. Bernhoft er supergod, men uden at være selvfed eller selvoptaget og kommunikerer igennem hele koncerten med publikum i øjenhøjde med finurlige indslag og sjove anekdoter."  (Gaffa, 6/6 - Spot Festival 2011)

Live - Spot Festival, 2011
 Gaffa

Solidarity Breaks, 2011
 Gaffa

Ceramik City Chronicles, 2009
 Gaffa
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.