Arrangementer

Lille VEGA:

Onsdag
Kl. 21.00
Forsalg:
140 + gebyr
Entré:
140 kr. + gebyr

Claus Hempler & Dicte feat. Mika Vandborg

The Dark and Stormy Sessions

Dicte & Hempler med anderledes udgaver af deres numre
Der venter både blåtonet, forfinet elegance og pulsen fra storbyens svedige natklubber, når to af de bedste og mest markante sangere herhjemme, Dicte og Claus Hempler, går på scenen i Lille VEGA den 1. februar.

De indtager landes spillesteder med "The Dark And Stormy Sessions 2011", hvor der venter publikum anderledes udgaver af sange fra både Dicte og Claus Hemplers skat af selvskrevne sange og håndplukkede favoritter i nye og overraskende fortolkninger.

Stemmerne og sangskrivningen i centrum
Selvom der på scenen kun vil være de to sangere i selskab med deres guitarer samt aftenens special guest Mika Vandborg, så betyder den lille besætning på ingen måde mindre power, men derimod en unik mulighed for, at stemmerne og sangskrivningen for alvor kan komme i centrum.

Inspirationen til The Dark And Stormy Sessions 2011 er blandt andet Elvis Presleys store comeback-show fra 1968, hvor han viste, at halvakustisk musik uden trommer hverken behøver at være usexet eller kedelig.

Ambitionen for de to sangere er at levere soundtracket til en forrygende musikalsk aften, hvor de vil krydre musikken med et væld af anekdoter om sangenes tilblivelse og livet i det hele taget. Der er lagt op til en musikalsk oplevelse i særklasse båret af talent, intimitet, varme og humor.

Mika Vandborg
Mika (guitar/vokal) er en velbevandret herre på den danske musikscene. CV’et tæller bl.a. ti år med Gnags, guitar-tryllerier hos bl.a. Love Shop, Kasper Winding, Nikolai og Piloterne og Abdulla S. 

Claus Hempler & Dicte, Live, 2011:
 GAFFA
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.