Arrangementer

Store VEGA:

Lørdag
28.01.2012
Kl. 20.00
Forsalg:
275 + gebyr
Entré:
275 kr. + gebyr

Dropkick Murphys

Support: Bouncing Souls

NB! Supportbandet This Is The Computers har desværre været nødsaget til at aflyse til aftenens koncert.

Ny info: Bouncing Souls  er tilføjet som support.
Læs mere nederst.
 
Der er dømt fest og ballade, når irsk folkemusik og god gammeldags punk endnu engang støder sammen i Dropkick Murphys’ keltiske fællessang-univers. Det sker ligesom sidst, da Boston-bandet besøgte Danmark i 2008, i Store VEGA, hvor det syv mand store band blæser til angreb til vinter.

Dropkick Murphys har været en del af den amerikanske punkscene siden 1997, hvor de udsendte debuten Do or Die. Siden da er det blevet til syv studiealbums og en stribe live albums, bl.a. en optagelse fra en af deres berygtede St. Patricks Day-fester, som de hvert år fejrer med et brag på hjemmebanen i Boston.

Seneste udgivelse kom i marts i år, og det er netop albummet Going Out In Style, der har fået gruppen på landevejen igen. Going Out In Style er bygget op om historien om Cornelius Larkin, der emigrerede til USA som 16-årig, kom med i Koreakrigen hvorefter han giftede sig og fik ni børn. 

Cornelius Larkin blev født ud af albummets titel, der afspejler bandets romantiske ønske om, at deres død vil blive årsag til international sørgedag. 

Derfor opfandt de en person til dette formål og gav ham et festligt og spændende liv, da de indså, at det nok ikke ville ske. Cornelius Larkin er således både fiktiv og en slags sum af de syv medlemmer af Dropkick Murphys’ liv.

Support: 
Bouncing Souls
Supporten denne aften leveres af det garvede amerikanske punkrock-band Bouncing Souls. Læs meget mere om bandet og hør musikken på deres hjemmeside.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.