Arrangementer

Store VEGA:

Onsdag
Kl. 20.00
Forsalg:
325 kr. + gebyr
Entré:
360 kr.

Eels

+ Special Guests

Det amerikanske alternative rockband Eels har haft mange forskellige medlemmer igennem årene, men helt centralt har dog altid stået sangeren og multi-instrumentalisten Mark Oliver Everett – eller bare E.

I januar udsendte Eels det 8. studiealbum, End Times – et album, der fik imponerende anmeldelser, og samtidig varslede en personlig forandringsproces. “She's is gone now and nowhere near /Seems like end times are here” synger E på det selvbiografiske break-up album. End Times er nemlig lyden af en mere moden kunstner, der forsøger at komme videre efter at have mistet sit livs kærlighed. E konkluderer dog selv, "I’m pretty sure that I’ve been through worse /I’m sure I can take the hit."

Der er derfor også store forventninger til det kommende album Tomorrow Morning, der udkommer allerede 24. august som afslutning på Eels' albumtrilogi. Releasen betyder heldigvis også turnétider for Eels, der lægger ud med et par koncerter i USA, Japan og Australien før det går løs i Europa.

Seneste nyt
Uge 34
Ifølge de danske anmeldere afslutter Eels trilogien med manér. Tomorrow Morning får 5/6 stjerner hos Gaffa under overskriften ”Rock i regnbuens farver. Det syder og bobler i E’s musikalske laboratorium”, mens Soundvenue kvitterer med 4/6 stjerner og kommentaren:”(…) et nærværende og personligt eksempel på, at Eels altid er garant for musikalsk udvikling og tindrende eksistentielle betragtninger”.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.