Arrangementer

Ideal Bar:

Mandag
Kl. 21.00
Forsalg:
100 kr. + gebyr
Entré:
110 kr.

Gardens & Villa

Support: The Brazierlights In The Window

Ny info: The Brazierlights In The Window er tilføjet som support.
Læs mere nederst.  

Amerikanske Gardens & Villa kommer til Danmark, når de gæster Ideal Bar den 7. april. Bandet, der er fra Santa Barbara, består af Chris Lynch, Adam Rasmussen, Levi Hayden, Shane McKillop og Dusty Ineman. 

350 koncerter på to år
Efter udgivelsen af deres selvbetitlede debutalbum, Gardens & Villa, fra 2011 skiftede de fra femte til sjette gear og har været på farten siden da.

De har turneret rundt i Nordamerika og Europa, hvilket har resulteret i mere end 350 koncerter på bare to år. 

Ny albumudgivelse
Nu er bandet aktuelle med albummet Dunes, som netop er kommet på gaden. Albummet blev indspillet i snedækkede Michigan, hvor de lod sig indlogere og kun forlod studiet fem gange på en måned. 

Kontrasten i Michigan, i forhold til det solrige Santa Barabara, har i den grad påvirket albummet, og sangene handler om hvor bandet har rejst, hvad de har lært, og hvad der venter dem forude. 

Inden de gæster Ideal Bar den 7. april kan du lytte til "Colony Glen" og "Bullet Train", der helt sikkert får dig i godt humør.  

Support: The Brazierlights In The Window
The Brazierlights In The Window har eksisteret siden maj 2008 og dyrker shoegaze-genren, dog med klare reference til nutiden, hvor de insisterer på at træde sin egen sti imellem de udtrådte genrestier. 

I bandets lydunivers bør man blandt andet lægge mærke til de drømmende og støjende guitarflader, der blander sig eminent med de Brian Enoske synth toner bandet sværger til, samt Perry MacLeod Jensens særegne vokal, der, indhyldet i rumklang og delay, danner en smuk top på bandets eksplosive lydunivers.

Siden foråret 2011 har bandetarbejdet på det kommende album, der forhåbentlig udkommer i 2014. Bag producerpulten sidder Henrik Marstal (Ibens, Where Did Nora Go) og skruer på knapperne og i samarbejde med bandet forfiner og ensretter lydbilledet.

Hør "Hippie Dream" HER.


Vidste du, at VEGA ingen aktionærer eller kommerciel ejerkreds har? Et eventuelt økonomisk overskud, som VEGA måtte have, investeres i at producere flere koncerter samt at forbedre og udvikle koncertoplevelsen.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.