Arrangementer

Lille VEGA:

Lørdag
Kl. 21.00
Forsalg:
180 kr + gebyr
Entré:
180 kr. + gebyr

Gary Clark Jr.

Flyttet til d. 9. juli

NB! Koncerten er flyttet til 9. juli i Store VEGA.
Billetter købt til koncerten den 2. marts i Lille VEGA kan også benyttes til koncerten den 9. juli i Store VEGA eller kan refunderes, hvor de er købt indtil 1. marts.

Store amerikanske festivaler
En af de mest hypede, nye amerikanske musikere udsender endelig sit debutalbum og vil i denne forbindelse give koncert i Lille VEGA den 2. marts.

Allerede inden Gary Clark Jr. var færdig med at indspille sit debutalbum, havde den 28 år gamle sanger og guitarist spillet på de mest prominente amerikanske festivaler.

Heriblandt Coachella, New Orleans Jazz & Heritage Festival, Bonnaroo, Metallicas Orion Fest, Lollapalooza, Jay Zs Made in America Festival (i øvrigt som den eneste artist, der var inviteret til at spille begge aftener) samt Neil Young’s Bridge School Benefit og mange flere.

Han havde også indspillet og optrådt med så forskellige artister som Alicia Keys, Nas, The Roots, Mick Jagger, B.B. King, Jeff Beck, Buddy Guy og Eric Clapton – og så har han optrådt i Det Hvide Hus for Fan-In-Chief Barack Obama, der om Clark Jr. har sagt: ”He’s the future!”

Talentfuld guitarist
På både hans debutalbum Blak and Blu, der udkom den 28. januar, og i VEGA, vil lyttere og publikum blive udsat for hans hæsblæsende blanding af rock, soul og r&b. Og ikke mindst vil man stifte bekendtskab med en fremragende ny guitarist, sanger, og sangskriver.

Hør f.eks. nummeret "Bright Lights” fra ep’en af samme navn og "Ain't Messin 'Round" fra Blak and Blue.

Blak and Blue (2013):
 Gaffa
 BT
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.