Arrangementer

Store VEGA:

Torsdag
Kl. 20.00
Forsalg:
420 kr. + gebyr
Entré:
420 kr. + gebyr

James Blunt

Support: Mads Langer

Den populære singer/songwriter tilbage i Danmark
Britiske James Blunt aflægger dansk visit, når singer/songwriteren optræder i Store VEGA den 9. februar. 

James Blunts debutalbum Back To Bedlam fra 2005 blev hans store internationale gennembrud med verdenshittet "You’re Beautiful". Nummeret blev fulgt op med endnu et kæmpehit "Goodbye My Lover" (via YouTube).

Albummet høstede topplaceringer på hitlisterne i hele 18 lande og kastede også to Brit Awards og to MTV-priser af sig. Siden er det blevet til to album, tre verdensturneer og 18 millioner solgte plader fra den charmerende englænder.

James Blunt spiller hits fra bagkataloget
James Blunt er opvokset i en familie med en lang militær baggrund. Blunt fulgte selv det militære fodspor og var i en årrække tilknyttet det britiske militær med udstationering i blandt andet Kosovo, inden han for alvor kastede sig over musikken med stor succes.

I VEGA vil den 37-årige britte fremføre en perlerække af bagkatalogets kæmpe-hits som "Wise Men", "1973", "So Far Gone" og selvfølgelig "You’re Beautiful" (via YouTube), når han står på scenen med sit særlige akustiske mix af pop, rock og folk.

Support: Mads Langer
Både indenlands og udenlands er opbakningen til Mads Langer massiv. Han ligger på hitlisterne i Tyskland og England, spiller udsolgte koncerter i Schweiz og Holland og bliver brugt til FC Barcelonas kampe. 

Mads Langer har markeret sig stærkt internationalt med hits som ”Fact-Fiction” og “You’re Not Alone”. Sidstnævnte var ifølge en opgørelse fra KODA det mest spillede nummer på DR’s radiokanaler i 2010.

Se Mads Langer optræde live med ”You’re not alone” og glæd dig til at se så talentfuld en opvarmning inden koncerten med James Blunt.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.