Arrangementer

Store VEGA:

Torsdag
Kl. 20.00
Forsalg:
180 + gebyr
Entré:
200 kr.

Nordic Sounds

Jonathan Johansson, Anna Von Hauswolff, Susanne Sundfør m.fl.

Ny info!

Se kunstneren Elisabeth Kiss' arbejde med at skabe udsmykning, der vil understøtte den nordiske stemning i Store VEGA HER.

Soléy tilføjet som sidste navn 
Den lovende islandske sangerinde Sóley, der er med i bandet Seabear, er en ener. Hun kan spille på flere instrumenter og har en stemme, man kun kan drømme om. Nu kan hun opleves som det sidste navn til Nordic Sounds.

VEGA præsenterer en helt speciel aften med nordisk lyd under TING Festivalen
Som en del af den nordiske kulturfestival Ting inviterer VEGA torsdag den 3. november til en ganske særlig aften med fokus på det nordiske præg i musik og stemning.

Til arrangementet ”Nordic Sounds” kan man således opleve Jonathan Johansson, RebekkaMaria & Jonas Petersen (Hymns from Nineveh), Michael Møller, Anna von Hauswolff, Sóley (ISL) og Susanne Sundfør m.fl. live i Store VEGA.

Unikt set up i Store VEGA
De seks kunstnere repræsenterer på hver deres måde lyden af Norden. Kunstnerne vil optræde i et særligt intimt set up i Store VEGA, hvor det er muligt at komme helt tæt på de optrædende, og hvor musikken til lejligheden vil være skrællet ind til kernen.

Derudover har vi inviteret en nordisk kunstnergruppe inden for installationskunst, design og visuel kunst til at udsmykke scenen og salen i den helt rigtige nordiske ånd.

Aftenens kunstnere
Publikum vil kunne opleve svenske Jonathan Johansson, der har været Ugens Uundgåelige på P3, optræde med sine dejlige svenske popsange fra han seneste, roste album En hand i himlen. De vil også kunne høre Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh og fantastiske RebekkaMaria give fortolkninger af hinandens smukke numre. Hør duetten ”At My Place”.

Man vil desuden kunne glæde sig til at høre Moi Caprice-forsanger Michael Møller fremføre numrene fra det unikke soloprojektet A Month of Unrequited Love og måske for første gang lytte til et af Sveriges mest roste nye navne, singer/songwriteren Anna Von Hauswolff.

Et andet nyt lovende navn man kan glæde sig til er den islandske singer/songwriter Sóley, der tidligere i september har udgivet sit debutalbum We Sink. Hør nummeret "Pretty Face" (via YouTube) fra dette.

Aftenens sidste hovednavn er den norske singer/songwriter Susanne Sundfør, der har modtaget fantastiske anmeldelser for de drømmende sange på hendes seneste album The Brothel.

Dermed er der lagt op til en unik aften med en række nordiske kunstnere, der i forskellige sammenhænge tidligere har optrådt og givet fantastiske koncerter i VEGA.

TING festivalen arrangeres med støtte fra Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond og Københavns Kommune.

Relateret indhold:
Se billeder fra Klub Mini VEGA Grande Finale, hvor Store VEGA også var opsat med et specielt intimt set up.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.