Arrangementer

Lille VEGA:

Lørdag
Kl. 21.00
Forsalg:
110 + gebyr
Entré:
130 kr.

Quadron

Duoen Quadron, der består af sangerinden Coco O og produceren Robin Hannibal, har skabt et af Danmarks mest ambitiøse soul- og R&B-universer. Sidste års selvbetitlede debut fik en fremragende modtagelse og kastede bl.a. radiohits som ”Slippin” og ”Pressure” af sig. 

Men det er ikke kun i Danmark, de er i fuld gang med at etablere sig. Den aktuelle single ”Buster Keaton” er samtidig også den single, der køres med på det amerikanske marked, hvor Quadron blandt andet landede en videopremiere med videoen til selvsamme single på PitchforkTV.

Derudover har de også arbejdet sammen med blandt andre videoinstruktøren Matt Amato, der også har lavet videoer til Beach house og Bon Iver, og til singlen "Slippin" er videoen instrueret af samme instruktør, der også har lavet prisvindende videoer for Gnarls Barkley, Death Cab For Cutie og She and Him.

Unders deres første besøg i U.S.A. lavede de også et radiointerview til “Randy Jacksons Hilist” og fik deres musik spillet på Ellen Degeneres’ talkshow og på flere tv-serier blandt andet CSI og Grey’s Anatomy. Senere på året vil Quadron også være på at finde på et soundtrack til en større amerikansk film. 
 
Når Quadron ikke optræder som duo, er de begge en del af electronica- og soul-kollektivet Boom Clap Bachlors, der i starten af 2008 sikrede sig stor respekt og succes med debuten Kort Før Dine Læber. Tidligere i 2010 lavede Robin Hannibal remixet til Panamah’s single “Ikke for sent”, der senere blev P3’s Uundgåelige. 

Quadron (2009)
 Soundvenue
 Gaffa
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.