Arrangementer

Store VEGA:

Torsdag
Kl. 21.00
Forsalg:
180 kr. + gebyr
Entré:
180 kr. + gebyr

STRØM: Sohn

Very Special Guest: Tomas Barfod

NB: Tomas Barfod er tilføjet som support.  
Læs mere nederst.

Mørke og melankoli kommer til at skælve mellem væggene, når engelske Sohns opklippede r&b-vokal fylder Store VEGA torsdag den 14. august. Med sig har briten sit roste debutalbum
Tremors

Kølig melankoli
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den populære sanger og producer Sohn, giver coveret på hans debutalbum et godt indtryk af musikken. 

Midt i et øde og sneklædt landsskab bevæger en mand sig ad en jordvej mod en stor søjle af damp. Og som på billedet er melankolien allestedsnærværende i Sohns kompositioner, hvor de kolde synthflader indtager en markant plads i lydbilledet.

Det samlede billede tøer en smule ved små varmepust fra en soulet bund samt britens inderlige, men opklippede r&b-vokal.

Sohns blanding af electronica, soul og r&b har fået flere musikmedier til at sammenligne ham med landsmanden James Blake og Banks, som Sohn også har produceret for.

Gode og dårlige efterskælv
Debuten Tremors udkom i april måned som en længeventet opfølger til bl.a. ”Bloodflows” og ”Lessons”, der siden 2012 har været tilgængelige på Sohns Soundcloud. 

Albummets titel hentyder til den påvirkning, efterskælv fra fortidens traumer og successer fortsat har i en persons liv. Gennem albummets 11 numre fornemmer man en inspiration fra nattens mørke og dens hæmninger. 

Tremors er også udelukkende indspillet om natten i Wien, hvor Sohn bor. Både byens rullende bjerglandskaber og pumpende natteliv har fungeret som inspiration for musikeren.

Sohn vil præge 2014
Listen over de magasiner og medier der mener, at Sohn kommer til at præge 2014 er alene lang og inkluderer bl.a. Hypemachine, iTunes, Spotify, Billboard og danske Soundvenue. 

I Soundvenue fortalte Sohn, at hans koncert på Roskilde Festival i 2013 var hans bedste indtil da. Koncerten fik også fine ord med på vejen, og det samme gjorde hans optræden under dette års Frost Festival. 
 
Så der er god grund til at lade sig omslutte af britens mørke melankoli i Store VEGA den 14. august. 

Live - Roskilde Festival (2013)
 Soundvenue

Very Speciela Guest: Tomas Barfod 
Tomas Barfod er very special guest til Sohn-koncerten den 14. august i Store VEGA.

WhoMadeWho- trommeslageren i begyndelsen af juni hans nye album, Love Me. Singlen "True to You" feat. Gruff Rhys blev bl.a. fremhævet af engelske The Guardian.

Vidste du, at VEGA ejes af en fond, der hedder Koncertvirksomhedens Fond? Fonden er skabt med det eneste formål at lave gode koncertoplevelser for publikum og musikere.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.