Arrangementer

Lille VEGA:

Fredag
Kl. 20.30
Forsalg:
95 + gebyr
Entré:
95 kr. + gebyr

VEGAs Udvalgte 2013

NB! Billetter til salg i døren (forsalg udsolgt)

NB! Der er billetter i døren på aftenen.
VEGAs Udvalgte er udsolgt i forsalg, men der vil være billetter til salg i døren på aftenen.

Dørene åbner kl.20. Første koncert er kl. 20.30.

Den 25. januar 2013 præsenterer VEGA for tredje år i træk konceptet VEGAs Udvalgte. Sidste år tiltrak VEGAs Udvalgte omkring 1000 gæster og på plakaten var bl.a. Ulige Numre og Rangleklods.

Dansk musik blomstrer i disse år, og indenfor alt fra rock til hiphop skyder et utal af spændende, nye artister frem. For tredje år i træk præsenterer vi til VEGAs Udvalgte derfor en lille håndfuld bands, som vi mener kommer til at præge musikåret 2013.

Ligesom de to forrige år kommer VEGAs Udvalgte 2013 til at bestå af seks artister, som alle kan opleves live i Lille VEGA og VEGAs Lounge den 25. januar 2013.
Læs mere om VEGAs Udvalgte.


Selvom 23-årige Karen Marie Ørsted aka MØ endnu kun har udgivet de to singler “Maiden” og ”Pilgrim”, så er den danske sangerinde allerede blevet spået en stor fremtid af flere førende musikmagasiner.

MØs musikalske cocktail af indie, pop, hiphop og electro har ikke blot vagt opsigt herhjemme, men også internationale medier som Pitchfork, The Guardian og NME har skrevet rosende ord om det nye danske navn.
Læs mere om MØ

Billow
Soulmusik har både internationalt og i Danmark fået et comeback på musikscenen de sidste år. Et af de mest bemærkelsesværdige talenter inden for dansk soul er lige nu bandet Billow, der endnu kun har udgivet singlen ”Mental Picture”.

Med inspiration fra bl.a. The Roots, Mos Def og Lauryn Hill præsenterer bandet med frontfiguren Bashir Billow en ørehængende, engelsksproget blanding af hiphop og soul, som man ikke hører hver dag herhjemme.
Læs mere om Billow

Broke
Duoen Simon Littauer og Mads Bergland udforsker og eksperimenteret under navnet Broke med en stil, de selv kalder ”dark-coloured disco”. Her skaber støjende effekter og pulserende beats hypnotiserende, psykedeliske soundscapes.

Broke har tidligere været udnævnt til Breakin’ Sound af Soundvenue og har vakt opmærksomhed med den kaotiske video til det vidunderligt støjende og mørke electrorock-track ”Restless Beach”.
Læs mere om Broke

Ivory&Gold
Ivory&Gold er navnet på en spændende dansk duo bestående af Karen Marie Groth og Ronni Vindahl. Musikalsk befinder de sig i grænselandet mellem velbalanceret electropop og radiovenlig, hvid soul. 

Nu er Ivory&Gold på vej med deres debutalbum, der udkommer i 2013. Herfra kan man allerede høre singlen ”Nothingness”, der understreger, at de med det nye album har internationale ambitioner. 
Læs mere om Ivory&Gold

Yo Felles feat. Sukker Lyn
DJ-kollektivet Yo Felles består af de tre københavnske dj’s/producere Julius Sylvest, Dixone og Eloq. Både individuelt og ikke mindst sammen er disse tre blandt de mest toneangivende dj’s og producere på den danske musikscene lige nu. Med sig på scenen har de den nye rapper fra Cheff Records, Sukker Lyn.

Både deres egne produktioner, deres remixes og dj-sæts har Yo Felles fået klubgængerne til ikke bare at spidse ører, men også hengive sig til ekstatisk fest. Den 22. august 2012 sørgede drengene bl.a. for, at festen var godt og grundigt i gang, allerede inden aftenens hovednavn, Major Lazer, gik på.
Læs mere om Yo Felles feat. Sukker Lyn

You.You.You.
Den københavnske trio You.You.You. er et klokkeklart eksempel på, at elektronisk musik i Danmark er kommet ud af lømmelalderen. Frem for at lave nysgerrige stiløvelser tager gruppen et ambitiøst og gennemtænkt livtag med genren.

Trioen består af Rasmus Poulsen på vokal og synths, Morten Øhlenschlæger Andersen på synths og Jonas Kristiansen på trommer. Efter at have eksisteret i mindre end et år har de optrådt på SmukFest, SPOT, Distortion, Vesterbro Festival – og på Roskilde Festival som en del af bandkollektivet Copenhagen Collaboration.
Læs mere om You.You.You.
 
Lineup til efterfesten
I samarbejder med Diesel præsenterer VEGA en svedig efterfest, når de Udvalgte har afsluttet aftenens koncertprogram. I Loungen kan man danse natten væk til følgende lineup.

- Eclectic Moniker dj set
- Cille Veje
- Sleep Party People dj set
- Lars i Lommen (Lars & the Hands of Light)

Relateret indhold
Se billederne fra sidste års VEGAs Udvalgte og læs mere om VEGAs Udvalgte her.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.