Arrangementer

Lille VEGA:

Tirsdag
Kl. 20.00
Forsalg:
220 kr + gebyr
Entré:
220 kr. + gebyr

Yo La Tengo

NB: Koncerten er flyttet fra Store VEGA til Lille VEGA. Billetter købt til Store VEGA er selvfølgelig også gældende til Lille VEGA.  

Alt.-rockens ukronede mestre Yo La Tengo udgav i januar deres 13. studiealbum Fade, som kom i kølvandet på den roste Popular Songs fra 2009.
Førstesinglen ”Before We Run” er offentliggjort med tilhørende billedside og understreger New Jersey-gruppens fortsatte relevans og ekspertise i at skrive overjordisk gode melodier.

Eminent eklektisk mix
Trioen fra Hoboken blev dannet i 1984 og er et band, der kan give sig i kast med et utal af genrer uden at knække nakken eller miste sig selv i processen.

De kan både skrive bedårende små 60’er pop-perler, alternativ guitarrock, flirte improviseret med jazz tilsat blæs og percussion, men også krænge vrangen ud med heftige guitarudladninger i en ren artrock-cocktail.

Rost liveoptræden
Sidst de gæstede Danmark var i 2009, hvor de leverede en sublim 4-stjernet koncert i Den Grå Hal på Christiania, i vanlig cool og overlegen stil i et blæret mix af nyt og gammelt.

Yo La Tengos univers byder ganske enkelt på noget af verdens bedste indierock, så der er noget at se frem til i Store VEGA den 19. november.

Fade, 2013
Gaffa

Soundvenue 

Den Grå Hal - 2009
Soundvenue
Gaffa


Vidste du, at VEGA ingen aktionærer eller kommerciel ejerkreds har? Et eventuelt økonomisk overskud, som VEGA måtte have, investeres i lave flere koncerter samt at forbedre og udvikle koncertoplevelsen.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.