Ideal Bar
Dolce
Support: Julia Rakel
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Eksistentielle indiepop-perler fra Dolce
Den 16. februar vender den svenske duo Dolce tilbage med sit tredje album. Første forsmag fra albummet er titelnummeret “Ett Liv”. Der ifølge bandet handler om:
”Et forsøg på at fange, hvordan det er at blive kastet frem i livet og på en eller anden måde håndtere det, der sker undervejs. At lære at gå, at være i et forhold, at bryde op, at klappe en kat, at glemme at ringe tilbage, at tilgive eller ikke at tilgive."
Dolce (Anna Levander og Leopold Nilsson) debuterede i 2014 med EP'en Green Heights og har siden udgivet to anmelderroste albums, Av liv och grönska og Ur aska.
På det kommende album dykker bandet ned i eksistentielle spørgsmål og minder. Om at gå fra barndommens til tider uendelige muligheder til at skulle træffe livsdefinerende beslutninger.
Gennem et organiske lydbillede tilsat mørke elektroniske elementer fortæller bandet smukke historier om det levede liv. Albummet er blevet til i samarbejde med ven og producer Mattias Glavå. På albummet kan man bl.a. opleve Alice Bomans fængslende vokal.
Støtte af:
Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.
Support: Julia Rakel
Julia Rakel er en svensk musiker og producer, som tidligere har udgivet en EP på engelsk, men som nu debuterer på svensk. I løbet af 2023 har hun arbejdet på materialet til fuldlængdealbummet Inte blond på riktigt, som hun har premiere på i soloformat foran et publikum på VEGA. Musikken blander nostalgiske 50'er-hits med nutidens svenske pop, og teksterne fokuserer på minder, kærlighed og skoven.
Hvis du kender Dolce, har du allerede hørt Julia Rakels stemme i korene, men også sammen med andre musikere som Vit Päls og Maja Johansson.