Nyhedsbrev

Afmeld nyhedsbrev
Koncerter
Natklub
HipHop

Koncertnyheder

Tilføj som favorit Interpol ekstrakoncert
3. februar
Tilføj som favorit Patrick Dorgan
11. december
Tilføj som favorit St. Paul and the Broken Bones
6. marts
Tilføj som favorit Dan Bodan
11. december
Tilføj som favorit George Best
4. december
Tilføj som favorit Hyldestkoncert for UnderholdningsOrkestret
26. oktober
Tilføj som favorit Den Anden Side + Hooha
19. december
Tilføj som favorit A$AP Mob
3. november
Tilføj som favorit Ensiferum
30. marts
Tilføj som favorit Franka, CÉCI, L.E.F & De Langsomme Lyn
27. november
Flere arrangementer

Job i VEGA

Aktuelle stillinger

Selvom der ikke pt. skulle være aktuelle stillinger relevante for dig, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Vi søger løbende nye kollegaer og kigger vores uopfordrede ansøgninger igennem, inden vi slår en stilling op.

 

Vi modtager dog et meget stort antal uopfordrede ansøgninger hver uge og har desværre ikke mulighed for at give alle et personligt svar.

For at have de bedste muligheder for at få et job på VEGA beder vi dig læse nedenstående igennem omkring ansættelsesprocessen, stillinger og afdelinger inden du sender din ansøgning af sted.

Ansøgningsprocessen

Standardiserede ansøgninger tages ikke i betragtning – ansøgningen skal være skrevet til VEGA. Det forventes, at du har sat dig ind i, hvad VEGA er, hvilke afdelinger vi har, og at du har besøgt stedet, inden du ansøger en stilling.

Alle ansatte i VEGAs servicefunktioner må kunne tale et forståeligt dansk samt være fyldt 21 år. Alle ansøgninger bør indeholde et CV samt et vellignende foto.

Referer du til tidligere ansættelser, bør du anføre en personlig reference til en tidligere foresat. Det er vigtigt, at du klart tilkendegiver, hvilken type arbejde du ansøger samt hvilken eller hvilke afdelinger, du ansøger til.

Funktioner

Afrydder

Stillingen som afrydder er en vigtig servicefunktion og indebærer renholdelse af VEGAs områder, opfyldning af barer og lagre samt en lang række praktiske opgaver, der varierer meget fra aften til aften.

Som afrydder indgår du hver aften i et team af jævnaldrende kollegaer – og sammen sætter I standarden for en overbevisende service, hvor der bliver sat en ære i at præsentere VEGA på en så flot og indbydende måde som overhovedet muligt.

Det kræver et udpræget service-gen, en god fysik, evnen til team-work samt et højt humør – og at du parat til at tage fat, uanset om der skal samles glas, tørres en spildt øl op, flyttes et bord eller en dj skal have en hånd med pladetaskerne.

Garderobemedarbejder

Som garderobemedarbejder indgår du i et team af jævnaldrende kollegaer, og selvom arbejdets kerne er ganske rutinepræget ligner én aften aldrig den foregående.

Garderobemedarbejderen er ofte den første person, vore gæster har dialog med efter ankomsten til VEGA. Derfor er det vigtigt, at vores garderobemedarbejdere har let til smil, er venlige og udadvendte og sætter en ære i at levere en god betjening – også til gæst nummer 200.

Gæsten overlader ofte en jakke med eksempelvis pung og telefon til garderobemedarbejderen, og det er derfor vigtigt at udvise stor respekt for opgaven samt være klar over den betydning, kontakten har for kunden.

Inden du søger stillingen, så dan dig et indtryk af arbejdets karakter, og hvad der skiller en god oplevelse fra en dårlig – og forbered dig på, at vi spørger dig om, hvad god service er for dig.

Bartender

For at komme i betragtning som bartender i VEGA, forventer vi, at du allerede har minimum to års erfaring indenfor området.

Vi forventer, at du inden ansøgning har sat dig ind i VEGAs produktportefølje, at du kender de klassiske serveringer og, at du har en klar holdning til dét at være bartender - det er mere end blot at servere øl; det handler om at give vores gæster en totaloplevelse.

Vi forventer, at du inden ansøgningen har været på VEGA og set vores nuværende bartendere i funktion – og at du kan forklare os, hvorfor du ønsker at være en del af netop dét team.

Lydteknikere, dj's, studentermedhjælp og vagtpersonale

VEGA modtager desværre ikke ansøgninger til ovenstående funktioner.

Afdelinger

Hvis du bliver ansat på VEGA, starter du i én af nedenstående afdelinger. Efter prøvetidens ophør kan der opstå mulighed for at have vagter i flere af afdelingerne.

Koncertafdelingen

Som ansat i koncertafdelingen, deltager du i det team, der afvikler koncerter i Store VEGA og Lille VEGA. Koncertsæsonen svinger meget, og det er derfor svært at sætte et specifikt timeantal på.

Dine vagter aftales på vagtmøder sammen med dine kollegaer og din bestyrer/inde – din nærmeste chef. Vagterne planlægges fleksibelt nogle få måneder af gangen.

Vagternes længde varierer meget, men finder typisk sted i tidsrummet mellem 19.00 – 00.00. Arbejdet finder sted på alle ugens dage.

Ideal Bar og Møder & Events

Ideal Bar er VEGAs mindste livescene med plads til 200 personer og har fokus på bands og artister, der ikke har vokset sig store nok til Lille - og Store VEGA endnu. Ideal Bars koncerter ligger på alle ugens dage.

Som ansat i Ideal Bar vil du ydermere blive inddraget i arrangementer med meget stor variation, herunder receptioner, firmafester, koncertefterfester, mødevirksomhed, meet and greet ol. Det kalder vi VEGA Møder og Events.

Det forventes, at ansatte i Ideal Bar er villige til at sætte sig ind i drinks og cocktails, evt catering og kaffe etc, som ikke er i VEGAs faste produktportefølje. I det hele taget skal man som ansat være klar til at tage udfordringen op i forhold til de forskellige efterspørgsler, der måtte komme i de mange 'ikke koncert'-arrangementer.

Idealbar har ikke længere faste natklubber, men der vil være mange efterfester og natteevents.

Dine vagter fastlægges for en periode af gangen i samarbejde med din bestyrer/inde.

Kontakt

Ansøgninger og øvrige spørgsmål omkring job i VEGA stiles til Venue Manager og personaleansvarlig Nikolaj Muldkjær på job@vega.dk.