Anmelderroste Mads Björn giver koncert i Ideal Bar

Masser af roser til debutalbummet
Efter siden 2004 at have udgivet flere ep’er udsendte sangeren og multi-instrumentalisten Mads Björn den 9. januar endelig sit debutalbum Monolith. Og albummet, der er indspillet udelukkende af Björn selv i et sommerhus ved Vesterhavet ved Thorsminde og optaget i programmet ”Garageband” på en Mac-computer, er blevet virkelig godt modtaget af de danske medier:”Monolith er en smuk debut af internationalt format, der samtidig allerede er et godt bud på en af 2012's mest markante danske udgivelser.”
Michael Jose Gonzalez, Gaffa – 5/6 stjerner
”Og helheden er et alternativt popalbum, der bør vække opmærksomhed i en tid, hvor Bon Iver er hitlistemateriale i Danmark. Sammenligningen er åbenlys qua Bon Ivers danske gennembrud i 2011, og der er da også ligheder, men Monolith skiller sig positivt ud med sine afstikkere til blandt andet rock, folk og nærmest ambient electronica.”
Jens Christensen, Lydtapet – 5/6
”Det er de færreste musikere beskåret at skrive helt enkle, smukke popmelodier, der kan få de små hår til at rejse sig og pulsen til at falde til ro. Og samtidig orkestrere dem så fint, elegant og organisk, at de i deres færdige form fremstår på en måde, så man aldrig er i tvivl om, at de skal lyde sådan.”
Thomas Søie, Berlingske – 4/6 stjerner
Nummer 1. på Barometerlisten
Den første single fra Monolith, nummeret New Sailor, strøg efter udgivelsen direkte ind på 1. pladsen på P3s Barometerlisten, hvor det lå i flere uger. Det fastholder stadig en 2. plads på den populære hitliste.Interessant support
Singer/songwriteren Mathilde Savery skrev sin første sang, som 13 årig og har skrevet lige siden. I efteråret 2011 vandt hun DR's Sangskriverdysten, og siden har hun bl.a. spillet support for Mads Langer og Freja Loeb. Mathilde Savery begynder i år indspilningen af hendes debutalbum.Mads Björn. Support: Mathilde Savery / 18. april i Ideal Bar - Læs mere og køb
Skrevet d. 1. februar 2012
Seneste nyheder
Vælg måned/år
Vælg type















VEGA på Facebook