Februar-koncerter du er nødt til at høre

Musikmagasinet Soundvenue har udvalgt 15 koncerter, du bare skal se i februar. Fem af disse kan opleves i VEGA, nemlig First Aid Kit, Little Dragon,The Maccabees, Chairlift og M83.

Udover de mange andre gode koncerter i VEGAs februar-program, er der ifølge Soundvenue altså ekstra grund til at se frem til disse fremhævede koncerter, hvoraf to da også allerede er udsolgt.

First Aid Kit

Singer/songwriter-søstrene Klara og Johanne Söderberg aka First Aid Kit fulgte den 23. januar op på debutalbummet The Big Black and the Blue med deres nye album The Lion's Roar. Et album der er blevet ualmindelig godt modtaget og har fået 5/6 stjerner i mange danske medier.
First Aid Kit / 11. februar i Lille VEGA - Udsolgt

Little Dragon

Efter at have brugt det meste af sidste år på at turnere med Gorillaz, drager den svenske electronica-kvartet Little Dragon på tour i forbindelse med udsendelsen af deres tredje album, Ritual Union. Med karismatiske Yukimi Naganos i front skaber bandet en unik, stemningsfuld hybrid mellem drømmende, atmosfærisk avantgarde pop, opdateret r’n’b/soul og electronica.
Little Dragon / 14. februar i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Chairlift

Chairlift er en spændende amerikansk electroop-duo, der netop har udsendt deres andet album Something. Deres fængende 80'er-synth og electro-beats begejstrer både anmeldere og fans, og duoen er hurtigt ved at skabe sig et navn også udenfor hjemlandet. Se den charmerende retro-video til singlen ”Amanaemonesia”, hvor Caroline Polachek, den kvindelige halvdel af duoen, danser i en limegrøn spandex HER (via YouTube).
Chairlift / 17. februar i Lille VEGA - Læs mere og køb billet

The Maccabees

Det engelske indierockbandet The Maccabees sammenlignes med så fine bands som Arcade Fire, Interpol og Editors. London-bandets stemningsfulde og en smule dystre univers kunne senest høres på albummet Given To the Wild, der udkom i starten af januar til fine anmeldelser. Det er altså med helt nyt materiale, at det fremadstormende band gæster VEGA.
The Maccabees / 19. februar i Lille VEGA - Læs mere og køb billet

M83

Den unge franskmand Anthony Gonzales, der gemmer sig bag kunstnernavnet M83, har med lækkert 80'er-inspireret synthpop på rekordtid skaffet sig en enorm fanskare, der ikke er blevet mindre efter udgivelsen af hans seneste album Hurry Up, We’re Dreaming, der udkom i oktober.
M83 / 23. februar i Store VEGA - Udsolgt

Læs hele Soundvenues guide.
Skrevet d. 2. februar 2012

Seneste nyheder

Vælg måned/år
Vælg type