Kendrick Lamar på vej mod stjernestatus

Kendrick Lamar er legendariske Dr Dres seneste fund, og han er udråbt til at skulle løfte arven fra andre legender som som Snoop Dogg, Ice Cube og Easy E. Med tilnavnet "The New King of West Coast” er forventningerne skruet i vejret, og den unge rapper lever op til forventningerne, hvis man skal dømme efter anmeldelserne af hans debutalbum good kid, m.A.A.d city.

I det toneangivende hiphop-magasin XXL bliver Lamar udråbt til en ny legende;
While only time can determine the album’s fate, this life chronicle of Kendrick has all—if not more—of the qualities rap’s now living and deceased legends have carved in stone.

Og Engelske NME har good kid, m.A.A.d city på plads nr. 44 over årets bedste albums.

Men det er ikke kun anmelderne, der er begejstrede for albummet. good kid, m.A.A.d city ligger i øjeblikket nr. 4 på den amerikanske Billboard R&B/Hip-Hop Album-liste og Rap Album-liste.

Lyt til nummeret "Poetic Justice" fra albummet, hvor en anden af tidens store rapstjerner, Drake, gæsteoptræder:


Danske anmeldere også begejstret
De danske anmeldere har også drysset en ren stjerneregn udover debutalbummet. Gaffa giver det 5 stjerner og Soundvenue giver højeste karakter med seks stjerner og følgende ord:

Selv decideret uspektakulære emner som gruppepres ”The Art of Peer Pressure” bliver til fortællinger så spændende, at man glemmer at trække vejret. Kendricks uforudsigelige stemmebrug, hans uovertrufne sans for historiefortælling, og hans excentriske udtale har aldrig været bedre.”

Hvorvidt Kendrick Lamar virkelig bliver en af hiphoppens legender, må tiden vise. Men kimen er lagt, og der er derfor god grund til at opleve ham, når han første gang optræder live i Danmark.

Kendrick Lamar / 10. februar i Store VEGA - Læs mere og køb billet
Skrevet d. 30. november 2012

Seneste nyheder

Vælg måned/år
Vælg type