Det tredje album på 2 et halvt år fra The William Blakes bærer navnet The Way Of The Warrior. Pladen er indspillet i Sverige og i København sammen med Jon “Joshua” Schumann. Den udkommer den 13. september og bliver markeret ved 3 store koncerter i Ålborg, Århus og København.

Første single fra pladen "Caves And Light" var P3s Uundgåelige og den anden single er på vej mod radioen.

‘The Way Of The Warrior’ er en slags milepæl for The William Blakes. Bandet er gået igennem en kæmpe udvikling; fra de udgav deres anarkistiske debutplade Wayne Coyne, og videre med skabelsen af den anden - mere psykedeliske - plade ‘Dear Unknown Friend’ og indtil nu. Denne gang har de lavet noget så umoderne som et gedigent koncept-pop-album med budskaber.

Dette er kulminationen - indtil videre - på en masse tanker og en hel masse musikalitet. Alle de tråde der er blevet lagt ud i labyrinten på de to foregående albums bliver her samlet og forenet i et episk tæppe. Den hovedkulds kreativitet, de episke tendenser, de mystiske tekster, pop-melodierne og eksperimenterne bliver taget alvorligt og fulgt til døren på The Way Of The Warrior.

Det erklærede mål i indspilningsfasen til ‘The Way Of The Warrior’ var at grave de bedste ideer frem og så forfølge dem til kanten og ud over. Derfor fik bandet denne gang selskab af Jon ‘Joshua’ Schumann, der før har produceret Kent, Mew, Kashmir, Carpark North, D-A-D osv. Det var hans rolle at hjælpe de fire, ellers selvproducerende bandmedlemmer, med at fjerne alt den overflødige tvivl og støj. Simpelthen at kommunikere klarere.

Resultatet er mere poppet, mere rocket, mere kompromisløst, mere atmosfærisk og mere ærligt. Mere af det hele.

Titlen ‘The Way Of The Warrior’ refererer til den ældgamle japanske ‘Book Of Five Rings’, der beskriver samuraiens kampteknikker. Det er blandt andet centralt for den gode samurai at give så meget slip på sit eget ego, at det ikke kommer i vejen i kampsituationen; for først når man er rede til at miste sig selv, bliver man frygtindgydende at kæmpe med.

The William Blakes fandt stor inspiration i det gamle samurai-kodeks: Det er viljen til at miste sig selv, til at turde ramme forkert og give afkald på alle de forestillinger man har i forvejen, der karakteriserer bandets arbejdsmetode. I stedet for at være bange for at træde forkert, kaster bandet sig ud på dybt vand, uden frygten for at lave noget utidigt eller ligefrem dårligt.