VEGA Beyond

Lille VEGA

A Colossal Weekend

Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.


fredag17.05.2024
Pris inkl. gebyr430,-

Åbningstider

Dørene er åbne:

A Colossal Weekend

A Colossal Weekend er en mini-festival midt i København, for genrekrydsende og eksperimenterende tung musik.

Hvert år byder festivalen på et omfattende line-up, hvor både etablerede, helt ukendte og dugfriske acts sætter publikum stævne i VEGA og på omkringliggende venues.

Festivalen finder i 2024 sted fra d. 16-18 maj. Partoutbilletter er udsolgt. Der er stadig få dagsbilletter tilbage. Michael Ellis erstatter Pleaser i dagens program.

Programmet for fredag kan ses nedenfor.

Anna Roemer feat. Ned Ferm (DK/US) - Immersiv koncert
For musikeren Anna Roemer er guitaren mere end et instrument at spille på, mere end forlængelsen af hendes musikalitet. Instrumentet er vejen (til guitarspil), som hun kender og mestrer. Albummet Azure (2022) er en musikalsk undersøgelse af tålmodighed, styrke og sårbarhed, som Anna Roemer også tager med på scenen. Musikken inviterer lytteren til at fordybe sig og lade sig omslutte af store klanglige dybder mellem det evigt smukke og det dejligt ikke-forudsigelige. Til den immersive live-koncert på A Colossal Weekend ledsages hun af den amerikanske saxofonist, Ned Ferm Roemer.

Briqueville (BE)
En aften løb bandet ind i en gammel mand, som fortalte en historie om en søn, der dræbte sin far i indgangen til skolen. Måske den gamle var sønnen selv, hvem ellers gemmer et 70 år ga mmelt avisudklip om et fadermord? Bandet bærer masker, forener kollektivets kraft i ét ansigtsløst udtryk. Briqueville sætter kreativiteten fri og skaber repetitive elektro - metalliske mantraer, meditative opbygninger, råslebne som årgammelt had.

Fange (FRA)
Med musikalsk mod og udpræget sans for ubehagelige lyde gøder Fange (fransk for mose) deres sludge-rødder med dødsmetal og brutal industrial. I kæden af vilde udgivelser er kvartetten fra Bretagne på deres seneste udspil Privation (2023) ikke bange for at opbløde lydmursæstetikken med dystre, skønt mere tempererede, elementer fra post-punk og cold wave, hvilket kun øger spændvidden og detaljerigdommen i lyddesignet. Forbered dig på en musikalsk mosevandring. Hvis du vil have fast grund under fødderne, så gå uden om Fange.

Indignu (PT)
Det seneste udspil fra den legendariske kvartet tilbyder gennem oplevelser af tab, sorg og opløste venskaber et fornyet perspektiv på det dyrebare ved livet. Albummet Adeus (2022) er ikke et bittert farvel, skønt det føles både smerteligt, tungt og endeligt. Der er en opstemt klarhed over musikken, den er religiøst højtidelig, melankolsk og triumferende. Skønt deres afskedsopus er uden ord, folder det sig ud som sonisk poesi, der skaber rum for eftertanke og med plads til andres ord.

Karambolage (DK)
Karambolage henviser typisk til et sammenstød eller en konflikt, men har også betydninger som nærkontakt og tilnærmelse. Den instrumentale trio fra Aarhus bringer flabet noise-jazz, riffet dessert doom og progget postrock sammen og det skaber bevægelser mellem skrøbelige, episke og anmassende momenter i et råt skåret udtryk. Er den musikalske karambolage en kollision eller en charmeoffensiv? Det må være op til publikum og deres indlevelse. Bandet er albumaktuelle med Prås (2023).

Katla (DK) - Artist in residence
Selvom Katla ikke har mange år på bagen som band, har de alligevel formået at skabe et solidt navn på den danske metal-scene. Derfor er vi stolte af at kunne kalde Katla for en af vores artists in residence. Ligesom dragen af samme navn, serverer Katla en stikflamme af helvedesild, der brænder hele scenen ned. Det er tung og kompromisløs doom, der hamrer derudaf med fuld styrke. Katla består af tre nådesløse musikere og gode venner, en guitarist, en bassist og en trommeslager/sanger. Der er ingen tricks eller effekter, bare solid og tonstung doom med masser af kærlighed og Satan.

Kee Avil (CA) - Immersiv koncert
Den canadiske kunstner Kee Avil kombinerer akustisk guitar og vokal med elektronisk støj og skaber et sparsomt instrumenteret, næsten skrøbeligt lydbillede ulig noget andet. Sange der fremstår som brudstykker af avantgarde pop-melodier og elementer af tåget post-punk og som langsomt vil drive ind i publikums ører og sætte sig fast i deres hjerter. Hviskende og larmende på en gang, Kee Avil lægger sig i slipstrømmen på eksperimenterende sangskrivere som Fiona Apple, Eartheater og Scott Walker med sine forvrængede og smukke melodier der står på randen af at kollapse.

Konvent (DK) Hvis København er hovedstaden for dødsdoom, så er Konvent den ny-kronede regent, som gennem sorte sumpe følger de fodspor, Candlemass og Black Breath satte i 1990’erne. Med ubønhørlige riffs, dybguttural vokal og dundrende puls kombineret i en tonsetung produktion overvinder Konvent sig selv og genrejser death doom i det 21. århundrede. Og du? Du skal nok komme ned på knæ i støvet!

Michael Ellis er en sammenslutning af to sagnomspundne væsner, som iført dragter og masker foretager instrumentale udflugter til ukendte, farverige riger. Deres musik er energisk og storslået med inspiration fra heavy metal, math rock og spil-soundtracks. Deres seneste fuldlængdealbum Modern Heresy er duoens mest ambitiøse udgivelse til dato. Musikken er indspillet i Black Tornado Studio i København og mixet af lydtekniker Poul Høi. Resultatet er en storslået, tung og filmisk auditiv rejse, hvor Michael Ellis' legende tilgang til sangskrivning kulminerer i episke proportioner.

Spirit/us performance af
Lisen Pousette (SE) Drevet af en fascination af stemmens materielle og anatomiske dimensioner, undersøger danser og koreograf Lisen Pousette forskellige stemme/krop-praksis fra de mest delikate til de mest ekstreme vokalformer. Spirit/us er resultatet af et samarbejde med danseren og koreografen Olivia Rivière (SE/DK). Opførelsen tager afsæt i et begreb om resonans, som her forstås som en klangfuld krop og en affektiv tilstand og udforsker de gestalter, som forskellige former for skrig fremkalder. Spirit/us er en unik solo performance særligt tilpasset A Colossal Weekend.

Witch Club Satan (NO)
Det okkulte, feministiske black metal-band, Witch Club Satan, består af Nikoline Spjelkavik på guitar, Victoria Røising på bas og Johanna Holt Kleive på trommer. De er anerkendt som et af verdens hurtigst voksende metalbands og har allerede optrådt på prestigefyldte festivaler som Øya, Ultima, Roskilde og Tons of Rock. De udgav deres debutalbum d. 8. marts, på selveste kvindernes kampdag, og albummet anses som et manifest for feminin power, trykt i et begrænset oplag på 666 eksklusive LP'er.

Heave Blood & Die (NO) Heave Blood & Die laver indie post-punk-rock i Tromsø. Hvis livet er en meningsløs vandring i neonoplyste betonbyer, så leverer de soundtracket. Musikken er en protest mod patriarkatet og en farverig sørgemarch med retning mod Goth City. Heave Blood & Die kommer til A Colossal Weekend med et friskudgivet, fjerde album, Burnout Codes (2024). Albummet er dedikeret til Elvind Imingen (bas), hvil i fred.

Wiegedood (BE)

Det belgiske band fokuserer på de mest beskidte og mest modbydelige dele af den menneskelige natur og samfund. Den styrer uden om de typiske Black Metal-temaer og -koncepter, og zoner i stedet ind på den kamp, vi fører indeni, og forsøger at overvinde det faktum, at vi alle er lavet af det samme snavs. Et førstehåndsblik ind i ren afsky, en psykotisk tur med synths, båndoptagere, hot clubjazz og foruroligende samples. Et klart skifte fra deres tidligere arbejde, en mørk vending til noget uventet og uvelkomment.

Vi glæder os til at byde Wiegedood velkommen som sidste akt til EN KOLOSSAL WEEKEND 2024.


Find mere information på
https://www.acolossalweekend.dk/

Støttet af:

Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program og støttet af Nordisk Kulturfond.

Varm op til koncerten her

Relaterede begivenheder

fredag
/
17.05.2024
Metal
Lille VEGA

VEGA LAB

Glas i VEGA LAB: Udstilling

22.05.2024
-
26.05.2024
Andre arrangementer
VEGA LAB

Ideal Bar

Will Samson - En immersiv koncert

søndag
/
08.12.2024
Elektronisk
Ideal Bar

Store VEGA

AXIS MUNDI: Hotel Pro Formas 40-års jubilæumsforestilling - Sene forestillnger

26.05.2025
-
03.06.2025
Andre arrangementer
Store VEGA

Store VEGA

AXIS MUNDI: Hotel Pro Formas 40-års jubilæumsforestilling - Tidlige forestillnger

27.05.2025
-
03.06.2025
Andre arrangementer
Store VEGA

Oversigt