VEGA

Event kalender

VEGA

A Colossal Weekend 2026 - Fredag


fredag08.05.2026
Pris inkl. gebyr1165,-

Åbningstider

Dør:
Koncertstart:

Partoutbilletter og enkeltdagsbilletter er nu i salg.

Siden sin grundlæggelse i 2016 har den københavnske festival A COLOSSAL WEEKEND været en kunstnerisk platform for genrekrydsende, tung og eksperimenterende musik. Det er en festival, hvor repræsentation, inklusion og æstetisk radikalisme går hånd i hånd, ligesom det er et frirum, hvor publikum og kunstnere kan mødes i tryghed, åbenhed og musikalsk udforskning.

Næste år fejrer festivalen sit 10-års jubilæum, der finder sted 7.-9. maj 2026 med VEGA og Basement på Vesterbro i København som den faste lokalitet.

Festivalen sætter mangfoldighed som fundament for kunstnerisk kvalitet og præsenterer et stærkt nærvær af kvindelige, ikke-binære og queer kunstnere. Musik og udforskning flettes sammen med eksistentielle og til tider politiske temaer – fra rasende punk til ritualistisk ambient og poetisk doom.

De navne, du kan opleve fredag er:

Cult of Luna (SE)
Cult of Luna har i mere end to årtier formet – og ofte defineret – den globale postmetal-scene. Bandet udsprang i 1998 af hardcore-projektet Eclipse og satte straks en kompromisløs standard med deres selvbetitlede debut fra 2001. Herfra voksede et katalog båret af ambition, intensitet og en næsten fysisk følelsesmæssig tyngde. Med album som
Salvation, Vertikal og senest The Long Road North har Cult of Luna cementeret sig som en af postmetal-scenens mest visionære kræfter – som arkitekter bag et lydunivers, hvor jordskælvsagtig kraft møder isnende filmisk skønhed. 

Thot (BE)
Thot er et belgisk art-rock kollektiv, kendt for deres dynamiske og genrenedbrydende lyd, der forener post-rock, industriel spænding og art-rock eksperimentalisme til noget både kropsligt og poetisk. Grundlagt af visionæren Grégoire Fray voksede THOT fra en ensom gnist til et fuldt band, der fungerer som én samlet kunstnerisk organisme. Deres seneste album
Δelta er et råt og reflekterende værk. En fundamentalt organisk og kompromisløs meditation over, hvor kunst og kærlighed kan få lov at ånde i en splintret verden.  

Pain Magazine (FR)
Pain Magazine kommer fra den franske undergrund og blander noise rock, hardcore og avantgarde til en uforudsigelig og eksplosiv lyd. Navnet – en ironisk kommentar til forbrugskulturen – afspejler musikkens fundament af distortion og kaos. Albummet Violent God (2024) blev indspillet på kun seksten dage og indfanger en rå energi fyldt med intensitet, udmattelse og forløsning.

Hyper Gal (JP)
Fra Tokyo kommer Hyper Gal som en hvirvelvind af punk, math-rock og ufiltreret DIY-energi. Musikken er hurtig, kantet og sitrende af nervøs intensitet – et mødepunkt mellem Japans undergrundshardcore og eksperimenterende rock. På udgivelsen Pure (2023) smelter eksperimenterende rock, forvrænget elektronik og brudte rytmer sammen til et univers, der på én gang er legesygt, skræmmende og hypnotisk.

Shearling (US)
Shearling henter inspiration i den amerikanske undergrund og skaber en lyd, hvor slowcorens melankoli, shoegazens tågede klangflader og post-rockens vægt smelter sammen. Det er musik, der både er rig og skrøbelig – guitarer og vokaler lægger sig som et drømmende slør, ømt og knusende på samme tid. På albummet Motherfucker, I Am Both: “Amen” and “Hallelujah” (2022) udvider de paletten med banjo, dulcimer og elektronik og åbner et surrealistisk univers, der både udfordrer og fortryller.

Truckfighters (SE)
Truckfighters kanaliserer ørkenens lyd fra hjertet af Örebro, hvor stoner rock møder skandinavisk attitude. Deres musik sender ørkenrock gennem tætte lag af fuzz og hypnotiske grooves. Lyden er dybt forankret i stoner rock med fuzzpedaler skruet helt op og en legende selvsikkerhed, der minder om Kyuss, men med et tydeligt skandinavisk præg. Albummet V (Fuzzorama Records, 2021) indfanger deres kærlighed til åbne riffs, hypnotiske grooves og psykedeliske melodier, der breder sig som solbeskinnede motorveje.

Blackwater Holylight (US)
Siden den spæde start i Portland, Oregon i 2016, har Blackwater Holylight formet deres helt egen vision af tung psykedelisk rock, hvor doomens tyngde flettes sammen med shoegazens tågede melankoli og stonerrockens hypnotiske puls. Med albummet
Silence/Motion nåede bandet et nyt kreativt højdepunkt – et følelsesladet værk født ud af personlig omvæltning, hvor skinnende sårbarhed balancerer mod riffs, der rammer som langsomme bølger mod kysten. På deres seneste EP, If You Only Knew, strammer de grebet yderligere om spændingen mellem styrke og skrøbelighed – sorg pakket ind i rumklang.

Eyes (DK)
EYES rammer som et knytnæve slag i solarplexus. Bandets musik eksploderer med en kraft, der minder om kroppens egne reflekser. Bandet blev dannet i København i slutningen af 2010’erne og udsprang af et tæt forbundet heavy-undergroundmiljø, hvor medlemmerne længe har været aktive på tværs af beslægtede projekter og scener. Den baggrund strømmer direkte ind i EYES’ konfrontatoriske lyd. Bandet er bredt anerkendt for at forvandle spillesteder til trykkamre og levere optrædener, der føles eksplosive, nådesløse og umulige at ignorere. Forvent sved, bevægelse og gennemslagskraft. At stå stille er ikke en mulighed.

Throwe (DK)
Med base i København og ud af resterne af Justinhate tog medlemmerne fra THROWE mange års fælles erfaring direkte med ind i deres nye projekt. De blev hurtigt kendt i det danske undergrundsmiljø for en kulsort, dansksproget form for hardcore med fokus på pinsel, afmagt og konfrontation med indre dæmoner. Denne tilgang blev fastlagt med det anmelderroste debutalbum Forfald (2022). Kort efter udgivelsen opløstes THROWE, før bandet vendte tilbage med et nyt lineup og fortsatte ad samme spor gennem splitudgivelsen Splittelse (2024) sammen med Sloevsind.

A COLOSSAL WEEKEND er en non-profit, uafhængig festival arrangeret af VEGA i samarbejde med en række lokale aktører.

Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.  

Varm op til koncerten her

fredag
/
08.05.2026
Alternativ rock
VEGA
Øvrige arrangementer
Venteliste

Store VEGA

The Last Dinner Party

Support: Sunday (1994)

tirsdag
/
03.03.2026
Alternativ rock
Store VEGA
Venteliste

Lille VEGA

JONATHAN

Support: samuel

onsdag
/
04.03.2026
Pop
Lille VEGA
Få billetter

Store VEGA

The Paper Kites

Support: Bess Atwell

fredag
/
06.03.2026
Folk/Country
Store VEGA
Venteliste

Lille VEGA

GENTS

Support: Polite

fredag
/
06.03.2026
Alternativ pop
Lille VEGA

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur

Venteliste

Ideal Bar

legobygger123 + p3psihæld + narkovrag27

Ingen support

fredag
/
06.03.2026
Hiphop
Ideal Bar

Ideal Bar

Malena Zavala

Support: SEOULL

lørdag
/
07.03.2026
Alternativ pop
Ideal Bar

Store VEGA

UngKlang - Matinékoncert

En hyldest til kvindefællesskaber

Særlige gæster: Brimheim + Mona Moroni + Luna Ersahin

søndag
/
08.03.2026
Andre arrangementer
Store VEGA
Venteliste

Store VEGA

UngKlang

En hyldest til kvindefællesskaber

Særlige gæster: Brimheim + Mona Moroni + Luna Ersahin

søndag
/
08.03.2026
Andre arrangementer
Store VEGA
Få billetter

Ideal Bar

Eileen Alister

Support: Mira Taylor

mandag
/
09.03.2026
Pop
Ideal Bar

Lille VEGA

Yumi Zouma

Support: Vera Ellen

mandag
/
09.03.2026
Alternativ rock
Lille VEGA
Få billetter

Lille VEGA

Waylon Wyatt

Support: Crowe Boys

onsdag
/
11.03.2026
Singer/songwriter
Lille VEGA

Store VEGA

Dina Ögon - Ekstrakoncert

torsdag
/
12.03.2026
Alternativ rock
Store VEGA
Venteliste

Store VEGA

Dina Ögon

Ingen support

fredag
/
13.03.2026
Alternativ rock
Store VEGA

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur