Partoutbilletter er i salg nu. Endagsbilletter sættes til salg i december.

A Colossal Weekend er Nordens førende festival for genrekrydsende og eksperimenterende tung musik.

A Colossal Weekend 2027 vil præsentere i omegnen af 30 acts og finder sted i VEGA og Basement fra 13. til 15. maj 2027.

Siden 2016 har festivalen præsenteret kunstnere som Godspeed You! Black Emperor, Cult of Luna, Chat Pile, Anna von Hausswolff, Russian Circles og Deafheaven, side om side med et bredt udsnit af den internationale undergrund og morgendagens toneangivende navne. Festivalen arrangeres af VEGA i samarbejde med danske og internationale partnere.

Med de første navne tegner festivalen allerede konturerne af den musikalske rejse, der skal udfolde sig i VEGA og Basement til maj 2027.

A Place To Bury Strangers (US)
Få bands har gennem de sidste tyve år udfordret grænselandet mellem støjrock, shoegaze og post-punk så kompromisløst som amerikanske A Place To Bury Strangers. Anført af Oliver Ackermann har New York-trioen opbygget et ry som et af den alternative musikscenes mest intense livebands, hvor nærmest fysisk feedback, lys og volumen smelter sammen til en altopslugende koncertoplevelse.

Warning (UK)
Warning står som et af doom-metallens mest kultdyrkede navne. Da Patrick Walker og resten af bandet tidligere i år udgav Rituals of Shame, sluttede en ventetid på næsten tyve år siden forgængeren Watching From A Distance. I mellemtiden er sidstnævnte vokset til noget nær mytologisk status blandt doom-fans verden over, mens utallige bands har forsøgt at efterligne den særlige kombination af melankoli, tyngde og sårbarhed, som Warning gjorde til sin egen.

Antropoceno (BR)
Fra Brasilien kommer Antropoceno, et af de mest interessante nye navne i krydsfeltet mellem post-rock, avantgarde-metal, psychedelia og sydamerikanske musiktraditioner. Projektet arbejder med alt fra naturoptagelser og ritualistiske rytmer til enorme, filmiske kompositioner og skaber et udtryk, der føles lige dele urgammelt og futuristisk. Antropoceno er et navn, der peger fremad, og et perfekt eksempel på den nye generation af kunstnere, som udfordrer idéen om, hvad tung og eksperimenterende musik kan være.

Sadness (US)
Gennem mere end et årti og et svimlende antal udgivelser har Sadness opbygget en dedikeret global fanskare med sin dybt personlige sammenfletning af black metal, shoegaze, screamo og sad-core. Projektet har længe været omgærdet af en næsten kultisk fascination blandt fans af den moderne undergrund, og selv om Sadness først inden for de seneste år er begyndt at optræde live, er muligheden for at opleve projektet fortsat sjælden. På A Colossal Weekend 2027 kan publikum opleve Sadness i Danmark for første gang.

Arab Strap (UK)
Arab Strap kalder sig selv, med reference til en glemt avis fra halvfemserne, for “The Proclaimers from Hell”, og tre årtier senere rammer den beskrivelse stadig tættere på sandheden end de fleste genrebetegnelser. Efter deres forrige album rummer den nye plade Half-Told Tales, hvad de selv kalder ægte glæde, med håb smuglet ind side om side med sange om både faderskab, manosfæren og den yderste højrefløjs svindlere. Det er et band bygget på modsætninger, som på en eller anden måde stadig kun lyder som én ting: sig selv.

Inter Arma (US)
Tyve år inde i en karriere, hvor Inter Arma konsekvent har nægtet at stå stille, har bandet bevæget udgivet seks album, uden nogensinde at slå sig ned i én bestemt form ret længe ad gangen. Inter Arma live føles mindre som en koncert og mere som en belejring i sig selv. Vokalist Mike Paparo står sjældent stille og forsvinder ud blandt publikum for at kaste sig rundt, mens trommeslager TJ Childers angriber sit trommesæt, som om det personligt har gjort ham uret.

Messa (IT)
I centrum for Messa står en enkel, næsten stædig regel, som bandet holder sig selv op på. At høre den samme idé to gange er nok, en tredje gang bliver det kedeligt. Den rastløshed gennemsyrer alt, hvad Messa gør, med strukturer, der skifter form midt i sangene, instrumenter, der byttes rundt og får nye roller, og stemninger, der trøster i én passage og ødelægger i den næste. De har brugt mere end et årti på at jagte netop den kollision og kanaliseret jazz, blues, punk, prog, black metal og dark ambient ind i en lyd, som de til sidst ganske enkelt selv gav et navn: Scarlet Doom.

DOOM GONG (US)
DOOM GONG er syv multiinstrumentalister fra Louisville, Kentucky, som opgav at forsøge at beskrive deres egen lyd og derfor opfandt en ny genre til den: Denim Psych, der med deres egne ord ikke bygger på noget mere kompliceret end blod, sved og en masse denim. Til deres koncerter går man fra at begynde med at nikke med, til pludselig at befinde sig et sted mellem dans og headbanging uden helt at have bemærket skiftet.

FREDLØS (DK)
FREDLØS er et dansk post-black metal band med et stænk af screamo og emo-crust. Deres selvbetitlede debut, Fredløs (Over The Under Records, 2026), lyder som sorg, der ikke længere holder noget tilbage: sønderrevet, desperat og næsten ubærligt smuk. Albummet tog to år at skabe og er skrevet som afskedsbreve om tab og kærlighed. Black metal er grundlaget, men strøg af blackgaze og iørefaldende melodier bliver ved med at dukke op i musikken, og lyden bliver tyndere og strækker sig ud i passager af ægte ømhed, hvor de stille øjeblikke føles lige så blottede som de tunge.

OMSORG (DK)
Nogle hardcorebands holder deres hjerter godt skjult. OMSORG holder deres fremme i det åbne. Debutalbummet Moments, Movements (2023) kom først, efterfulgt af EP'en Echoes (Puffin Artlab, 2024), der blev indspillet live som et band: kortere, mere rå, mere melodisk og smertefuld på alle de rigtige steder – begge udgivelser rummer sorg, ensomhed, angst og fællesskab. OMSORG er en fornøjelse at overvære på scenen: De spiller hurtigt, virtuost og ser ud, som om de virkelig elsker at være der. Skrigene kommer med brede smil, bassen griner sig gennem de mest indviklede passager, og trommerne, der er skubbet frem på scenen, lader aldrig pulsen aftage.

LACK (DK)
LACK live er en kollektiv handling og en kunstform. Det anerkendte københavnerband har genopfundet sig selv med hver eneste udgivelse – fra screamoen og hardcoren på Blues Moderne: Danois Explosifs (2001) over den punk-hjertevarme emo på Be There Pulse (2005) til dansable indie på Saturate Every Atom (2008). Teksterne bevæger sig ind på områder, som få andre bands beskæftiger sig med, fra overvågning og arbejde til seksuel frihed; alt sammen sat i kontrast til musik, du ikke kan stå stille til. 

PORTAL PETS (DK)
Siden deres debutkoncert i oktober 2025 er PORTAL PETS hurtigt vokset til et band, der er værd at opleve live. De tre musikere spiller med en indbyrdes opmærksomhed, der får sangene til at føles større, end de gør på plade. Koncerten bevæger sig mellem det sagte og det kraftfulde, mens melodierne løftes højt over et råt fundament, og rummet drages ind, før publikum selv når at opdage det. Sangene bevæger sig mellem spansk og engelsk, og inspirationerne – fra grunge og folk til metal og alternativ rock.

WINDHAND (US)
Windhand forener tunge, fuzz-mættede guitarriffs med psykedeliske lydflader og Dorthia Cottrells dragende, hjemsøgende vokal. Deres lyd balancerer rå tyngde med en melodisk nerve, der langsomt trækker dig ind og holder dig fast. Med en helt særegen lyd og en række markante album har bandet for længst opnået kultstatus på doom-scenen. Nu vender Windhand tilbage til de danske scener efter flere års fravær - en sjælden mulighed for at opleve deres hypnotiske og knusende lydstyrke på tæt hold.

DIS FIG (DE)
Dis Fig forener eksperimenterende elektronisk musik, industrial og noise i en intens liveoplevelse, hvor stemmen er det bærende instrument. Fra skrøbelige hvisken til rå skrig bevæger hun sig mellem det sårbare og brutale, mens tunge beats og støjende lydflader bygger et mørkt, næsten filmisk univers. På scenen er Dis Fig både dragende og uforudsigelig - en fysisk og kompromisløs oplevelse, hvor mørket møder forløsningen.

MOURIR (FR)
Mourir skaber musik til koncertscenen, hvor lyden først og fremmest mærkes i kroppen: blastbeats, der får kæben til at vibrere, tremoloriffs, der sætter nerverne på højkant, og en vokal, der bevæger sig fra dybe growls til gennemtrængende hyl uden at trække vejret. Sangene bygger en intens spænding op, som først slipper sit greb, når den til sidst brister. Og så, for et kort øjeblik, bliver guitarerne næsten besynderligt smukke. Mourir går direkte til værks med ét mål for øje: at hensætte publikum i trance.

HEMELBESTORMER (BE)
Hemelbestormer gør ikke noget halvhjertet. Den belgiske kvartet opstod i 2012 med rødder i hardcore-, doom- og black metal-miljøerne. De spiller i mørket, hvor scenen tilhører okkulte symboler og lyd. En dyb, dronende lyd sætter sig i brystkassen og bliver hængende, mens langsomme arpeggioer folder sig ud, indtil din puls har ændret tempo, uden at du har bedt om det. Så rammer den massive lydmur: Trommerne bevæger sig i et langsomt, tungt tempo, mens guitarerne lægger sig i lag og smelter sammen til én kompakt lydmasse, der kan mærkes helt ind i tænderne. Midt i det hele dukker en enkelt lys melodi frem, lille og stædig, og nægter at forsvinde.

DRAGGED INTO SUNLIGT (UK)
Dragged Into Sunlight er blandt de mest kompromisløse navne på den ekstreme metalscene. Siden dannelsen i 2006 har det britiske band opbygget et mørkt og massivt lydbillede, hvor black metal, death metal, sludge, doom og noise smelter sammen. Bandet værner om deres anonymitet og er kendt for deres kompromisløse tilgang til musikken, hvor timevis af indspilninger koges ned til rå og ubarmhjertig intensitet. Med ryggen vendt mod publikum, kranier, levende lys og stroboskoplys som en del af scenografien skaber Dragged Into Sunlight en koncertoplevelse, der er lige så intens, uforudsigelig og kompromisløs som deres musik.

MIZMOR (US)
Mizmor er soloprojektet bag A.L.N., der startede i Portland, Oregon, i 2012. Med en blanding af black metal, sludge, doom og atmosfæriske passager skaber Mizmor et lydunivers, der bevæger sig mellem knusende tyngde og skrøbelig skønhed. Musikken kredser om menneskets bevidsthed, eksistens og søgen efter mening og er både personlig og kompromisløs. Live veksler voldsomme blastbeats med langsom, kvælende sludge doom, hvor knusende guitarriffs og tunge trommer møder mere atmosfæriske passager. Mizmor er både brutal og meditativ og leverer en intens og altopslugende koncertoplevelse.

THIS GIFT IS A CURSE (SE)
This Gift Is A Curse har siden dannelsen i Stockholm i 2008 udfordret grænserne mellem black metal, sludge og hardcore. Deres lyd er mørk, kaotisk og uforudsigelig, hvor dissonante guitarer, insisterende dobbeltpedaler og knusende riffs blandes med elementer fra death metal, shoegaze og post-metal. Anført af Jonas A. Holmbergs rå og intense vokal balancerer den svenske kvintet mellem brutal aggression og atmosfæriske passager. Live folder bandet musikkens rå og uforudsigelige sider ud og leverer en intens koncertoplevelse, hvor ikke to koncerter er ens.

Du kan læse mere om programmet via linket her .

A Colossal Weekend er 100 % uafhængig og non-profit, og ethvert overskud investeres direkte tilbage i kunstnerne, publikum og udviklingen af nye musikalske fællesskaber.

A Colossal Weekend er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.