VEGA

Event kalender

Store VEGA

Aldous Harding


onsdag17.06.2026
Pris inkl. gebyr310,-

Åbningstider

Dør:
Koncertstart:

Newzealandsk indie-unikum indtager VEGA

Har man én gang oplevet Aldous Harding live, ved man, at hun stortrives i krydsfeltet mellem det indfølte, underholdende og performative. Den newzealandske sanger og sangskrivers koncerter er unikke oplevelser, der pirrer sanser og hjerneceller med sin vekslen mellem skæve moves, kunstpauser, smittende musikalitet og intimt nærvær.

Hardings store gennembrud kom i 2019 med hendes tredje studiealbum
Designer, der udkom internationalt via 4AD (Big Thief, U.S. Girls, Dry Cleaning). Albummets symbolladede lyrik og kunstfærdige kompositioner, der placerer sig et lunt sted mellem tilbagelænet 70’er-folk og kontemporær indiepop, fik 5 ud af 5 i The Independent, 4 ud af 5 stjerner i The Guardian, mens Pitchfork kvitterede med hele 8,0 og roste hende for sine ”delicately built and beautifully rendered songs”.

I 2022 udkom efterfølgeren
Warm Chris, indspillet i selskab med bl.a. PJ Harvey-kumpanen John Parish, som gik nummer 1 på hjemlandets albumhitliste. Her udvider Aldous Harding med succes sit udtryk med inspiration fra bl.a. barokpop, psykedelia og freakfolk, hvilket Pitchfork belønnede med karakteren 8,2 og den eftertragtede ”Best New Music”-kåring.

Medier som New York Times, NME, Uncut og Mojo kvitterede også med svulmende anmelderroser. Danske musikfans har flere gange tidligere kunnet opleve Aldous Hardings førnævnte exceptionelle liveevner.

Hun har således både optrådt på Roskilde Festival og i Store VEGA og DR Koncerthuset – sidstnævnte koncert i 2019 belønnede GAFFA med maksimale 6 stjerner!

Har du endnu ikke bevidnet det newzealandske indie-unikum i levende live, er chancen der heldigvis til sommer, når Aldous Harding indtager Store VEGA’s smukke sal den 17. juni.

Varm op til koncerten her

Relaterede begivenheder

onsdag
/
17.06.2026
Singer/songwriter
Store VEGA
Øvrige arrangementer

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur