Lille VEGA
JONATHAN
Support: samuel
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Koncerten er rykket til Lille VEGA. Datoen forbliver uændret. Allerede købte billetter er stadig gældende.
JONATHAN fremmaner følsomme forbindelser i VEGA
“Hun mærker aldrig smerten” er unge JONATHANs dugfriske bud på en debutsingle, fra et univers, hvor intet er tilfældigt, og hvor lytteren inviteres helt tæt på.
JONATHAN er allerede kendt fra skuespillets verden, hvor han har stået på de største scener og modtaget anerkendelse ved Emmy- og Robertprisen og internationale festivaler. Dramatikken derfra tager han nu med ind i sin musik – ikke som en rolle, men som sit eget sande jeg.
For JONATHAN er musikken et sted at høre til – et rum, hvor smerte og skønhed kan eksistere side om side. Og sådan er rum er akkurat det han viser på TikTok. Hvor hans ideer og skitser eksisterer i et trygt rum for sig selv og dem, der føler, de hører til i teksterne og lyden.
Han er ikke bange for at vise sine sår – og netop dér begynder forbindelsen til hans fans - der tør at træde med ind og være lige så følsomme. Han skriver for de unge, som føler sig overset, og for dem, der bærer for meget ansvar for tidligt.
Support: samuel
Når samuel indtager scenen som support for Jonathan i Lille VEGA, markerer det begyndelsen på et nyt kapitel. Efter flere års succes i duoen ORA, hvor han sammen med sin søster opnåede stærk gennemslagskraft på både streaming og radio, står han nu foran sin danske solodebut. Med samuel træder han frem i et mere personligt og nærværende univers.
Musikken bevæger sig i et moderne poplandskab med organiske produktioner, stærke melodier og tekster, der balancerer sårbarhed og selvtillid. Hvor ORA havde et internationalt, engelsksproget udtryk, folder samuel sig nu ud på dansk - tættere, mere direkte og med en ny kunstnerisk tyngde.
Supporten i Lille VEGA bliver publikumets første smagsprøve på det soloprojekt, der snart debuterer officielt - og som allerede nu tegner til at blive et stærkt nyt navn på den danske popscene.

















