Tunge og rå følelser er omdrejningspunktet i amerikanske julies sange. Trioen stirrer ind i mørke hjørner med deres lyttere, inden deres indierock-sange forsøger at udradere, det som venter i mørket.

I september udgav de debutalbummet my anti-aircraft friend, hvor der stadig er shoegaze-inspiration at spore, men også eksperimenterende guitarflader fra nærmest hele pophistorien, toppet med en masse vildskab og skramlede grunge-strejf.

I de ti sange kan man spore bandets udvikling gennem de sidste fem år, fra da musikken udsprang af teenagernes henrykkelse over at opdage nyt til nu, hvor bandet selvsikkert er landet i den lyd, de har jagtet. Musikmediet Pitchfork gav albummet 8,1 ud af ti, og musikbloggen Stereogum udvalgte det som ugens album.

På andensinglen fra albummet "clairbourne practice" lader julie to stemmer, som er ude af stand til at forstå hinanden, ramle sammen. De fortæller selv følgende om sangen i deres pressemateriale:

"The way the vocals are layered on top of each other in this song is maybe the most androgynous on the album. But it’s two people saying the same thing and still not hearing each other. We definitely wanted the loud and quiet parts to be polar opposites. Sweet, then destructive, and coming back and repeating the cycle."

julie fik deres reelle gennembrud efter pandemien og udgav i 2021 EP'en pushing daisies og i 2022 landede dobbeltsinglen "pg. 4 a picture of three hedges" og "through your window". Bandet har spillet support for Alex G og Faye Webster.

Al bevægelse - og dermed også meget kunst - er et produkt af spænding og frigørelse. Da multiinstrumentalisterne Nina Cates og Zack James i 2017 besluttede at begynde at skrive sange sammen, var det en øvelse for at se, om de kunne samarbejde, og om nogen ville være interesseret i det, de kom frem til.

Nu føles Robber Robbers debutalbum, Wild Guess, mere som en øvelse i spænding og forløsning end som en indieplade. Med alle sine nik til sine postpunk-forgængere og den eklektiske musikscene i Burlington, VT, som gav næring til den, føles albummet mere som et forsøg på at omsætte billeder til lyd og formidle alle de nuancer af lys og mørke, man kan forestille sig.