Lille VEGA
Public Service Broadcasting
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Filmiske genialiteter med Public Service Broadcasting
Public Service Broadcasting arbejder med samples fra gamle offentlige informationsfilm, arkiv- og propagandamateriale for at informere os om fortidens erfaringer gennem fremtidens musik, vintage TV-apparater og imponerende videoprojektion.
I 2021 udgav bandet deres fjerde og seneste album Bright Magic, der handler om Berlins kulturelle og politiske rolle i Europa. Albummet modtog et utal af roser og blev af magasinet Electronic Sounds beskrevet som: "their most ambitious, leftfield and majestic work to date, their glorious creative peak, their magnum opus”.
Med deres debutalbum Inform-Educate-Entertain fra 2013 brugte bandet gamle lydklip fra British Film Institute og to år senere brugte de på opfølgeren The Race For Space lignende metoder til at belyse supermagternes rivalisering i rumkapløbet. Albummet høstede blændende anmeldelser af bl.a. The Guardian og The Independent, der bl.a. skrev:
“Race is richly entertaining, immersive and evocative, orchestrated with fastidious care and feeling. The meaning remains ambiguous, but one point doesn’t: after this blast from the past, PSB’s future looks fine.”
Bandet tog lytterne med fra rummet og ned til mineskakterne i det sydlige Wales, hvor de på albummet Every Valley fra 2017 brugte historien om kulminedrift til at sætte fokus på fratagelse af stemmeret. På albummet finder man vokal-bidrag fra forsanger og frontmand James Dean Brafield fra Manic Street Preachers.
Albummet er en bevægende udforskning af fællesskab og erindringer via den britiske kulindustris fremgang og fald.