Ideal Bar
Theresa Rex
Support: Cathrine Lassen
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Scandipop fra internationalt kendt vokaldronning i VEGA
Selv hvis du ikke kender navnet Theresa Rex , kender du helt sikkert stemmen bag. Den danske sanger og sangskriver har nemlig mere end en milliard streams bag sig og kan skrive sit navn på flere internationale pop- og dancehits.
Hun jump-startede sin popkarriere som stemmen på Martin Jensens kæmpehit Solo Dance i 2016 og har efterfølgende arbejdet med mange andre store internationale artister som Jonas Blue, Cheat Codes og AfroJack.
Theresa Rex’ repertoire er et mix af internationale hits, som du kender, og hendes egne legende scandi-popnumre. Blandt andet hendes seneste udgivelse Ugly Cry. Her blotter Theresa sig i et univers af fuldskab, fest, nedtur og emotionelle tømmermænd. Alt sammen pakket ind i silkebløde poprytmer. Med en baggrund i jazz, swing, metal og indie er Theresas sange pop med et twist – leveret lige fra hjertet med hendes velkendte, distinkte og stærke livevokal.
Support: Cathrine Lassen
Cathrine Lassen er en anerkendt sangskriver og feature artist med flere store udenlandske udgivelser. Hendes nye soloprojekt udforsker en lyd af moderne country, alternativ pop og singer-songwriting med rødder i den personlige historiefortælling.
Inspireret af artister som Astrid S og Holly Humberstone inviterer hun lytteren til historier om både glæde og sorg, samt at bruge musikken som terapi. Publikum bliver inviteret med på en
rejse af nærværende, ærlige tekster og stemningsfulde melodier. Cathrine Lassen udgiver sin debut-EP i 2025.