Store VEGA
Turboweekend - 2. Ekstrakoncert
Support: : yör
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Turboweekend genopstår!
Hvad der syntes som et afsluttende punktum i 2018, viser sig nu at være et komma i historien om Turboweekend. Seks år efter deres sidste tour er det markante danske band tilbage, klar til at indtage scenerne i Danmarks fire største byer til foråret 2025. Som en del af comebacket er der også ny musik på vej.
Turboweekend bragede ind på den danske musikscene i midten af 00’erne med en lyd, der brød med tidens melankoli. Deres musikalske univers er en elektrisk fusion af soul, rock og elektroniske beats, der både kan være eksplosive og drømmende. Med deres debutalbum Night Shift og hits som "Into You" satte de hurtigt standarden for en ny æra af dansk musik, der kombinerede følelsesdybde med en dansabel energi.
Bandets andet album, Ghost of a Chance, bragte dem endnu større succes med singler som "After Hours" og "Trouble Is". Denne unikke blanding af kraftfuld vokal, pulserende rytmer og atmosfæriske synthesizere gjorde Turboweekend til et af landets mest eftertragtede livebands.
Nu, med ny musik i horisonten, er Turboweekend klar til at fortsætte deres soniske rejse. Deres genkomst markerer ikke kun en ny begyndelse, men også en videreførelse af deres evne til at skabe lydlandskaber, der både rører og bevæger.
Support: yör
yör er lyden af drømmende, rå ærlighed, der trækker lytterne ind i deres autentiske og fordybende indiepopunivers. de blander problemfrit det sarte og intime med det storslåede og eksplosive. deres unikke danske tekster udfolder sig i en drømmende blanding af organiske og elektroniske instrumenter, centreret omkring maries fængslende vokal og lyriske talent, indrammet af rå teksturer og drevet af dyb bas og trommer.
I efteråret 2023 udgav yör deres længe ventede og anmelderroste debutalbum, »intet så rigtigt«, som havde været undervejs i flere år. ralf christensen fra information roste nummeret »badekar« med ordene: »der er en enkel logik og naiv skønhed i teksterne og musikken.«
Deres debutalbum har allerede gjort et stort indtryk på den danske musikscene og etableret yör som et af de mest spændende kommende indie-acts. det er et album, der lydmæssigt omfavner skandinavisk indie-pop med poetisk og impressionistisk sangskrivning, forstærket af neonlys og majestætiske synth-landskaber, der spænder vidt: fra indie-techno til intime ballader.
yör har ikke kun imponeret i studiet; deres liveoptrædener er en oplevelse i sig selv. med udsolgte headliner-koncerter på spillesteder som lille vega, empire bio og volume village har yör demonstreret deres evne til at skabe en intim forbindelse med deres publikum og efterlade dem fortryllede og berigede.