Intet varsler efterårets komme mere end visne blade, koldere temperaturer og kortere dage. Skulle man finde en sonisk pendant til årstiden, er de tre bands Swans, Amenra og Unwound ikke nogle dårlige bud.
Siden 1981 har det eksperimenterende rockband Swans udfordret øregange verden over med industriel noise rock og misantropiske tekster. Den 17. november gæster de Store VEGA med nyt materiale som led i en tour, der samtidig er frontmand Michael Giras svanesang med bandet.
Belgiske Amenras musik er blevet beskrevet af nyhedsmediet Independent som avant-garde post metal, der “skubber grænserne for ekstrem musik”. Deres seneste album De Doorn fra 2021 blev bandets første udgivelse sunget udelukkende på modersmålet flamsk og blev en kritisk og kommerciel succes. Amenra kan opleves i Store VEGA den 18. november, hvor de har to dugfriske EP’er med.
Sidst men ikke mindst indtager Unwound Lille VEGA den 13. november. De amerikanske post-hardcore-koryfæer er blevet kaldt et af de mest indflydelsesrige bands fra 90’erne, og opbyggede et kultfølge efter udgivelsen af deres magnum opus Leaves Turn Inside You i 2001. Kort efter gik bandet i opløsning, og der skulle gå 20 år før bandet genopstod i 2022.
Der er med andre ord dømt weltschmerz og støjrock i verdensklasse, når de tre bands gæster VEGA i midten af november. I den anledning stiller vi i denne uge skarpt på en single fra hver af de tre bands.
Swans: "Blind"
Med sine 4 minutter og 32 sekunder er “Blind” noget af en afstikker i Swans’ diskografi, der ellers typisk tæller numre på op mod 45 minutter. Den korte varighed betyder dog ikke, at nummeret er blottet for tyngde.
Over et fængende guitarriff synger Michael Gira om ungdommens naivitet og overmod – om at have store ambitioner, men ende som en fiasko, fordi arrogancen gør en blind.
“I was younger once, and I created a lie. And though my body was strong, I was self-deluded, confident and blind”, lyder omkvædet.
Amenra: "Forlorn"
“Forlorn” er en dyster metalskæring fra Amenras nyligste dobbeltsingle. I otte minutter krænger forsanger Colin H. van Eeckhout sit hjerte ud med en vokal, der næsten skærer ind til knoglerne på lytteren.
Om nummeret skriver metalmediet, Idioteq, at der både er plads til ”harrowing screams, sorrowful melodies, and tectonic grooves before unfolding into an eight-minute epic that occasionally finds space for yearning clean vocals and swirling ambience”.
Singlen er akkompagneret af en opsigtsvækkende og surrealistisk musikvideo, hvor blodige menneskekroppe vrider sig rundt i skildringen af fødsel, smerte, død og genopstandelse.
Unwound: "Corpse Pose"
“Sleeping is believing, breathing is deceiving, watch your heart, let it bleed, don't have faith in anything”, lyder de enormt triste første strofer på Unwounds “Corpse Pose”.
Trods disse linjer og den dystre sangtitel er udtrykket i “Corpse Pose” indhyllet i et ganske genialt og catchy samspil mellem instrumenterne, der udgør en skarp kontrast til lyrikken. Læg særligt mærke til nu afdøde Vern Rumseys basgang, der næsten kører ud i en lang smøre fra start til slut.
Det er i store træk enkeltheden og gentagelserne, der gør “Corpse Pose” så lytteværdig. Sangen figurerer på bandets album fra 1996 med det passende navn Repitition. En titel, der vidner om, at Unwound havde fat i den lange ende, da de indspillede deres foreløbigt største hit i knap 30 år.
