VEGA

Af Mads Bedstrup - 14. juni 2023

Fordyb dig i tre fantasifulde singler med sovekammerpoppens dronning

Med lige dele rockstjerne magnetisme og gehør for soveværelsespoppens stille magi, har beabadoobee pop i soltegnet og indierock i ascendanten. Den 22-årige artist gjorde i 2017 udslag på verdens musikalske radar med hittet, ”Coffee” og har sidenhen udgivet en række singler og EP’er, der lydmæssigt bevæger sig i et drømmende indieunivers.

På debutalbummet, Fake it Flowers (2020), sparker beabadoobee døren ind til en mere kantet rocklyd, og sidste år udgav musikeren sit andet fuldlængdealbum, Beatopia. Albummet indeholder 14 sange, der alle er inspireret et imaginært tilflugtssted, som Beatrice Laus søgte, når verden omkring hende tyngede for meget. Beatopia bearbejder de komplikationer, der hører til et liv som leves – på godt og ondt. Forliste kærlighedsrelationer, venskaber, tanker om afhængighed er et udpluk af de temaer som beabadoobee med ungdommens blå øjne besynger.

I denne uge dykker VEGA ned i beabadoobees drømmende indiepop univers.

Coffee:

beabadoobees ”Coffee” borede sig ind i publikums øregange, og katapulterede den unge musiker ud i pop-stratosfæren. Endnu vildere blev det, da bandet, Powfu, samplede sangens omkvæd til deres version ”Death Bed (Coffee for Your Head), som øjeblikkeligt gik viralt på TikTok. ”Coffee” er med sin relaterbare lyrik og afdæmpede instrumentering soveværelsespoppens afslappede dronning. Akustisk magi fra Generation Z´s helt egen muse.

the perfect pair:

1 og 2 og 3 og 4. beabadoobee bossa nova. Med singlen ”The perfect pair” introducerer Beatrice Laus lytteren for et inciterende beat, der med tilsat akustisk guitar, stryger-lir og en charmerende bassolo, gør skæringen til en uundgåelig dansepartner. Singlen er hidtil ukendte takter fra den ellers så 90’er og 00’er inspirerede indie-darling.

Glue Song (feat. Clairo):

beabadoobee vender på sit seneste udspil, singlen “Glue Song (feat. Clairo)”, tilbage til et lydunivers, der fører tankerne hen på musikerens første udgivelser. Sangen er drevet af genkendelige toner fra den akustiske guitar, et sæt rolige og sagte trommer baner vejen frem. En blæsesektion akkompagneres af strygere, og sender singlen op i de højere luftlag.

På den seneste version, der udkom tidligere i år, får Laus besøg af kollegaen, Clairo. Om samarbejdet fortæller hun:

“That was super fun, she tried a part on a verse for "Glue Song" and it sounds so sweet. I’ve always been inspired by her melodies and to finally have both our voices together on a track makes me real happy.”

Aflyst

Store VEGA

Beabadoobee

tirsdag
/
04.07.2023
Alternativ pop
Store VEGA

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur