VEGA

10. august 2023

I øst og vest med SANGSKATTEN - Podcast

I øst og vest med SANGSKATTEN - en podcast om spillestedet VEGAs husorkester, som i de sidste tre år har turneret med bandbussen på kryds og tværs af Danmark og budt op til fællessang. Orkesteret har tilbagelagt næsten 5000 kilometer på landeveje, spillet til over 50 fællessangsarrangementer og sunget med flere tusinde mennesker. Sangen har lydt ved Allinges klipper og Limfjordens blæsende kyster, på fabrikker, gader og stræder. Vært, Helle Solvang, er hoppet med i tourbussen for at dokumentere og indfange stemningen og fortælle historierne i denne radiofoniske rejse i sangskattens poetiske tidsmaskine. Velkommen ombord.

Du er ikke alene / VESTJYLLAND - afsnit 1

Sangskatorkestret stævner ud fra Vega på Vesterbro i september 2020 med kurs mod Vestjylland. De lange ture i bandbussen bliver brugt til at synge, spille og lytte til sange og satire på bussens ‘jukeboks’. Det er op ad bakke at synge med mundbind og humøret bølger op og ned som færgen, der stævner ud fra Thyborøn.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær

MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang), Solister: Sys Bjerre (sang) Katrine Muff Enevoldsen (sang)

KREDITERINGER:
Hele verden fra forstanden: Tekst og melodi: Steffen Brandt 1985
Ta’ med ud og fisk: Tekst: Ida og Bent From 1962, melodi: Tex Atchinson 1950
Et hav der vugger sig til ro nu: Tekst: Juliane Preisler 1997, melodi: Matti Borg 1997
Velkommen i den grønne lund: tekst: N.F.S. Grundtvig 1843, melodi: Erik Grip 1983
Frit land: tekst og melodi: Carl Emil Petersen 2015
Sangen om Langfart: tekst og melodi: Sebastian 1983
Mormors kolonihavehus: Tekst og melodi: Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen 1978
Du er ikke alene: Tekst og melodi: Sebastian 1977

PRODUCERET af Helle Solvang for Spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea-fonden

Er du én af drengene? / MØD ORKESTERET - afsnit 2

En rock n roll lejrbålsguitarist med avanceret voicing, en Zombies-bassist med verdensklasse soul-grove og en klassisk skolet folkemusiker med legende tilgang til tangenterne. På bagsædet af tour-bussen kommer vi tættere på Sangskat-orkestrets grundstamme Nikolaj Muldkjær, Nikolaj Busk og Søren Koch. Det, der forener dem er kærligheden til en god sang.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær, Nikolaj Busk, Søren Koch

MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang), Solister:

KREDITERINGER:
Forelsket i København: Tekst: Volmer Sørensen 1960, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1960
Hvorfor er lykken så lunefuld/? er lykken lunefuld: Tekst Carl Viggo Meincke 1936, melodi: Karen Jønsson 1937 / Lars H.U.G. 1992
Mormors kolonihavehus: Tekst og melodi: Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen 1978
Være-digtet: Tekst: Frank Jæger 1949, melodi: Tony Vejslev 1953
De 5 årstider: Tekst: Gasolin, Mogens Mogensen 1976, melodi: Gasolin 1976
Ta’ med ud og fisk: Tekst: Ida og Bent From 1962, melodi: Tex Atchinson 1950
For pengene: tekst og melodi: Kjartan Arngrim 2013

PRODUCERET af Helle Solvang for spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea-fonden

Blæsten går frisk / THY - afsnit 3

Der er vind i håret, når Sangskatorkesteret spiller op til fællessang ved Høfte 90 ud for kystbyen Agger. Anderledes fredfyldt er der ved skumringstide i skoven dybt inde i Thy Nationalpark, hvor sangen bliver akkompagneret af lyden af trækfuglenes vingeslag. Vi besøger også Thys hovedstad Thisted og fabrikken Unigrain, hvor medarbejderne prøver at synge sammen for første gang.

Ordforklaring:
Diafragma: Mellemgulvet, som er den største og vigtigste muskel vi bruger til at trækker vejret og synge med
Stemmelæber: Stemmelæberne sidder langs kanten af luftrøret og når vi taler samler de sig og bliver sat i svingninger

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær

MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang)

KREDITERINGER:
Blæsten går frisk over Limfjordens vande: Tekst: Erik Bertelsen 1937, melodi: Poul Hamburger 1935
Velkommen i den grønne lund: tekst: N.F.S. Grundtvig 1843, melodi: Erik Grip 1983
Duerne flyver: Tekst: Klaus Rifbjerg 1967, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1967
Du er ikke alene: Tekst og melodi: Sebastian 1977
Frit land: tekst og melodi: Carl Emil Petersen 2015
Norwegian Sunset: Tekst: Eddie Skoller 2014, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1976
Et hav der vugger sig til ro nu: Tekst: Juliane Preisler 1997, melodi: Matti Borg 1997
Fortabt er jeg stadig: Tekst: Stine Pilgaard 2018, melodi: Katrine Muff Enevoldsen 2020
Dengang da jeg var lille: Tekst og melodi: Kim Larsen 1989

PRODUCERET af Helle Solvang for spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea-fonden

Sange fra Glemmebogen / FYN - afsnit 4

På Fyn hylder Sangskatorkestret Kim Larsen. De byder op til morgensang på torvet i Brandts Klædefabrik og lægger vejen forbi Lørups Vinstue, som var hans stamværtshus. Kim Larsen havde en stor kærlighed til sangskatten, og på mange måder står Sangskat projektet på skuldrene af hans ‘Sange fra Glemmebogen'.

Ordforklaring: Capo: Et lille metal-spænde, som man sætter fast på guitarens gribebræt, hvis man ønsker at transponere, dvs. flytte, tonerne op eller ned.

TILRETTELÆGGER: Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær

MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang), Maria Jagd (violin, sang)

KREDITERINGER:
Være-digtet: Tekst: Frank Jæger 1949, melodi: Tony Vejslev 1953
De 5 årstider: Tekst: Gasolin, Mogens Mogensen 1976, melodi: Gasolin 1976
Stille hjerte, sol går ned: Tekst: Jeppe Aakjær 1912, melodi: Thomas Laub 1915
Hurtige hænder: tekst og melodi: Niels Brandt, Jonas Kur 2014
Det er i dag et vejr: Tekst: Ludvig Holstein, 1895, melodi: Poul Schierbeck, 1939
I dit korte liv: tekst: Poul Henningsen 1941, melodi: Kai Normann Andersen 1941
Dengang da jeg var lille: Tekst og melodi: Kim Larsen 1989

PRODUCERET af Helle Solvang for spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea-fonden

Nær salten østerstrand / LANGELAND - afsnit 5

Så glemmer vi det var vinter og Sangskatorkestret springer ud som vårharer i den nyudsprungne bøgeskov på Langelands østkyst. Det siges, at det var her, at Oehlensschläger skrev vores nationalhymne. Under Storebæltsbroen, hvor sangen udfordres af godstogenes drøn, bliver der skabt en særlig stærk forbindelse mellem de fremmødte. Måske fester de endnu?

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær

MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang), Maria Jagd (violin)

KREDITERINGER:
Snakker med mig selv: tekst: Sejr Volmer-Sørensen, 1962, melodi: Otto Francker, 1962
Der er et yndigt land: tekst: Adam Oehlenschläger, 1819 melodi: H. E. Krøyer, 1835
Det er i dag et vejr: Tekst: Ludvig Holstein, 1895, melodi: Poul Schierbeck, 1939
Aftentur med Rosalina: Tekst og melodi: Benny Andersen 1984
En lærke letted’: tekst: Mads Nielsen, 1945, melodi: Mathias Christensen, 1945
Duerne flyver: Tekst: Klaus Rifbjerg 1967, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1967

PRODUCERET af Helle Solvang for spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea-fonden

Fortabt er jeg stadig / MORS - afsnit 6

Der er udsigt til stormkuling mod vest og bølgende bakker mod øst, når Sangskatorkestret bestiger den stejle Hanklit på Mors. I orkanens øje, omgivet af køer og får, byder de Kulturmødets gæster op til sang. Vi er tæt på digter Jeppe Aakjærs hjemegn og natur, og det kalder på en hyldest af hits, stille hymner og sange med erotiske undertoner. Katrine Muff støder til i den højloftede Nykøbing Kirke, hvor stemembrus, overtoner og en elsket spændingsakkord klinger ud i natten.

Ordforklaring.
Sonetkrans: Den afsluttende linje i en strofe er enslydende med åbningslinjen i den følgende.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER: Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær

MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang).

KREDITERINGER:
Fortabt er jeg stadig: tekst: Stine Pilgaard 2018, melodi: Katrine Muff Enevoldsen 2020
Frit land: tekst og melodi: Carl Emil Petersen 2015
Duerne flyver: tekst: Klaus Rifbjerg 1967, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1967
Her er en sang: tekst og melodi: Sebastian 1976
1910: Tekst og melodi: Kim Larsen 1983
Fald min engel: tekst og melodi: Steffen Brandt 2001
Kys det nu: Tekst og melodi: Steffen Brandt 1988
Septembers himmel er så blå: Tekst: Alex Garff 1949, melodi: Otto Mortensen 1949
Stille hjerte, sol går ned: Tekst: Jeppe Aakjær 1912, melodi: Thomas Laub 1915
Jens Vejmand: Tekst:Jeppe Aakjær 1905, melodi: Carl Nielsen
Nu er dagen fuld af sang: tekst: Jeppe Aakjær, 1911, melodi: Carl Nielsen, 1915
Den gamle skærslippers forårssang: Tekst: Sigred Petersen 1955, melodi: Kai Normann Andersen 1955

GÆSTER: Maria Jagd og Katrine Muff Enevoldsen
PRODUCERET af Helle Solvang for Spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea Fonden

I morgen er der også en dag / VENDSYSSEL – afsnit 7

Sangskatorkestret lægger vejen forbi en af Vendsyssels største arbejdspladser, slagteriet Danish Crown i Sæby. Det er en overvindelse for veganerne i orkestret, men det bliver ikke desto mindre en af turnéens mest minderige besøg. I landsdelen, hvor Stygge Krumpen startede oprøret ‘Grevens fejde’ i 1500-tallet, zoomer vi desuden ind på protestsange gennem historien.

Ordforklaring:
Rider: En rider er et sæt anmodninger eller krav, som de optrædende opstiller overfor værtsstedet. Det er den del af kontrakten, som formulerer forventningen til forplejning og anden service backstage, samt teknisk udstyr.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær

MUSIK: VEGA Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang)

GÆSTEMUSIKER: Maria Jagd (violin), Maja Freese (Cello)
GÆSTESOLIST: Falullah

KREDITERINGER:
I morgen er der også en dag: tekst og melodi: Andreas Odbjerg, Ole Bjørn Heiring Sørensen, Daniel Scheffmann, Emil Gemmer Kromann 2021
Du er min øjesten: Tekst: Victor Skaarup 1956, melodi: Sven Gyldmark 1956
Monas solarium: Tekst og melodi: Steffen Brandt 1988
Hej Søster: tekst og melodi: Trille Bodil Nielsen 1975
Sangen om Larsen: Tekst: Sven Møller Kristensen, 1935, melodi: Herman D. Koppel, Bernhard
Christensen 1935
Kvinde min: Tekst og melodi: Gasolin, Mogens Mogensen 1975
To mennesker på en strand: tekst og melodi: John Mogensen 1972
Mormors kolonihavehus: Tekst og melodi: Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen 1978Er Er Vesterhavet vest nok: Tekst: mads Eslund, 2018, melodi: Marianne Søgaard, 2018
Danmark: Tekst og melodi: Peter A.G. Nielsen 1986

PRODUCERET af Helle Solvang for Spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea Fonden

Åbent Hjerte / NORDSJÆLLAND – afsnit 8

‘Kanonerne knalder på Kronborg’, turisterne leder efter spøgelser og Sangskatorkestret står i læ bag voldene med slottet som bagtæppe. Gæsterne sidder i det høje græs og synger med på gamle og nye sange til lyden af mågernes kald. Lydkulissen skiftes ud af Povl Dissings rå stemme fra bussens jukeboks da turen går til Hundested, hvor den folkekære sanger boede. Her er der højt humør og fortættet stemning i det regnbuefarvede telt midt på havnekajen. Samtalerne væver sig denne gang omkring hjertesange, sange på modersmålet og udenadslære.

Fun fact: Mågerne har en underkæbe, som kan drejes af led, så gabet bliver dobbelt så stort.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER: Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær
MUSIK: VEGA Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (kapelmester, guitar, sang), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Søren Koch (guitar, bas, sang)
GÆSTEMUSIKERE: Maria Jagd (violin), Maja Freese (Cello)
GÆSTESOLIST: Sys Bjerre

KREDITERINGER:
Åbent Hjerte: Tekst og melodi: Sys Bjerre og Christian Connie 2016
Sangen om Langfart: tekst og melodi: Sebastian 1983
Duerne flyver: Tekst: Klaus Rifbjerg 1967, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1967
Stille hjerte, sol går ned: Tekst: Jeppe Aakjær 1912, melodi: Thomas Laub 1915
Tabt mit hjerte: Tekst og melodi: Anne Linnet 1988
Du er min øjesten: Tekst: Victor Skaarup 1956, melodi: Sven Gyldmark 1956
Liden sol: Tekst: Frank Jæger 1953, melodi: Tony Vejsleb 1953

PRODUCERET af Helle Solvang for Spillestedet Vega og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea Fonden

Udrundne er de gamle dage / BORNHOLM - afsnit 9

Der er laks, sild og biksemad på tallerknerne i havnebyen Allinge, hvor Vegas Husorkester spiller op til fællessang under Folkemødet - demokratiets folkefest. Det er ligemeget om man kender hinanden, når man synger, siger en af Folkemødets gæster. En populær sang er Grundtvigs ‘Udrundne er de gamle dage’ med ny melodi af Ida Wenøe. Den handler om at hylde heltene fra fortiden og samtidig tro på og dyrke de nye talenter! Europa er i krig og ved den officielle afslutning får vi besøg af solist Kira Skov, som gjalder ‘Kringsatt av fjender’ ud over klipperne, mens Folkemødet nær drukner i regn.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER: Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær
MUSIK: Vega Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (Kapelmester, guitar, sang), Ida Wenøe (Sang, guitar, melodika,), Gustaf Ljunggren (Mandolin, keyboard, lap steel)
GÆSTESOLIST: Kira Skov (sang)

KREDITERINGER:
Udrundne er de gamle dage: tekst N.F.S. Grundtvig 1833, melodi: Ida Wenøe Bach 2019
Ta’ med ud og fisk: Tekst: Ida og Bent From 1962, melodi: Tex Atchinson 1950
Du danske sommer jeg elsker dig: tekst Thøger Larsen 1923, melodi: Otto Mortensen
Idas Sommervise: Tekst: Astrid Lindgren, melodi: Georg Riedel 1972
Være-digtet: Tekst: Frank Jæger 1949, melodi: Tony Vejslev 1953
Brænder stadig: tekst: Asger Nordtorp Pedersen 2020, melodi: Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen, Buster Jensen, 2020
Du er min øjesten: Tekst: Victor Skaarup 1956, melodi: Sven Gyldmark 1956
Det er i dag et vejr: Tekst: Ludvig Holstein, 1895, melodi: Poul Schierbeck, 1939
Tit er jeg glad: tekst: BS Ingemann 1812, melodi: Carl Nielsen 1917
Kringsatt av fiender: Tekst Nordahl Grieg 1936, melodi: Otto Mortensen 1951
Fortabt er jeg stadig: tekst: Stine Pilgaard 2018, melodi: Katrine Muff Enevoldsen 2020

PRODUCERET AF: Helle Solvang for Spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET AF: Nordea Fonden

Forelsket i København / VESTERBRO - afsnit 10

Sangskatorkestret har afholdt næsten 60 sang-events rundt om i landet, tilbagelagt 6000 km, uddelt over 10.000 sanghæfter og sunget med flere tusinde fællessangere. Nu er det så tilbage på Spillestedet Vega i det gamle fredede ‘Folkets Hus’ på Enghavevej 40 på Vesterbro. Flere lag af historie og mangfoldige målgrupper flyder sammen til den afsluttende ‘syng-med-koncert’ i Vegas store sal. Et af trækplastrene er det lokale kor fra Vesterbro Ungdomsgård som bl.a. skal synge for på de berømte Kattejammerrockhits fra 1970’erne.

TILRETTELÆGGER OG FORTÆLLER: Helle Solvang
MEDFORTÆLLER: Nikolaj Muldkjær
MUSIK: VEGA Sangskat Orkester v. Nikolaj Muldkjær (Kapelmester, guitar, sang), Søren Koch(guitar, bas, sang), Nikolaj Busk (harmonika, klaver), Maja Freese (cello, sang), Maria Jagd (violin, sang)
GÆSTESOLISTER: Soleima (sang), Lucky Lo (sang), Mikkel Grevsen (trompet)
DESUDEN MEDVIRKER Paul Vincent og Mark Thorsøe (publikum)

KREDITERINGER:
Duerne flyver: Tekst: Klaus Rifbjerg 1967, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1967
Vem vet: Tekst og melodi: Lisa Ekdahl 1994
Om tårar vore guld: Tekst og melodi: Agneta Fältskog 1970
Det regner i mit hjerte: Tekst og melodi: CV Jørgensen 1988
Mørk er november: tekst: Thorkild Bjørnvig 1959, melodi: Piae Cantiones 1582
Hvorfor er lykken så lunefuld/? er lykken lunefuld: Tekst Carl Viggo Meincke 1936, melodi: Karen Jønsson 1937 / Lars H.U.G. 1992
En kort, en lang: tekst: Martin Brygmann og Hella Joof 2001, melodi: Martin Brygmann 2001
Blæsten går frisk over Limfjordens vande: Tekst: Erik Bertelsen 1937, melodi: Poul Hamburger 1935
Forelsket i København: Tekst: Volmer Sørensen 1960, melodi: Bent Fabricius-Bjerre 1960
Vi går med røde sokker: tekst og melodi: Bo Schiøler 1976
Jeg elsker dig: tekst og melodi: Bo Schiøler 1976
Kattejammerrock: tekst og melodi: Connie Skovart 1976
Dengang da jeg var lille: Tekst og melodi: Kim Larsen 1989
Du er min øjesten: Tekst: Victor Skaarup 1956, melodi: Sven Gyldmark 1956

PRODUCERET AF: Helle Solvang for Spillestedet VEGA og Sangskatten.com
STØTTET af Nordea Fonden

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur