VEGA

Af Anna Førster-Christensen - 26. februar 2026

Ideal Bar knopskyder – Tre grunde til at ryste vinteren af sig i marts

Der er en særlig sitren i luften, når alting står på tærsklen til at forandre sig. Når mørket langsomt slipper sit greb, og vi begynder at ane konturerne af noget nyt.

I marts måned ryster vi derfor vinterdvalen af os med vores Ideal Bar-program. Årets første forårsmåned er spækket til randen med soniske herligheder fra:

legobygger123 + p3psihæld + narkovrag27, Malena Zavala, Eileen Alister, Solkur + Staal, friqtao, Dea Matrona, ultra caro

I denne feature sætter vi spot på tre udvalgte musikere. Glæd dig til cumbiafarvede rytmer fra Malena Zavala, meditative klaverlandskaber fra friqtao og ultra caros hypnotiske starlight-pop.

Malena Zavala

Med rødder i Argentina og en opvækst i England smelter Malena Zavala ubesværet indiepop sammen med latinamerikanske traditioner og lader cumbia og bolero flyde ind og ud af synth-pop, rock og funk.

Hendes debutalbum Aliso fra 2018 blev indspillet i forældrenes garage og katapulterede Zavala ind på de britiske musikmediers radar.  

Den 7. marts er hun klar til at fylde Ideal Bar med en lyd, der elegant balancerer det drømmende og rytmiske.  

Ideal Bar

Malena Zavala

Support: SEOULL

lørdag
/
07.03.2026
Alternativ pop
Ideal Bar

friqtao

Forestil dig en larmende togstation. Afgangstavlen blinker. Kufferthjul klaprer på fliserne, mens folk haster forbi og overhaler hinanden på rulletrappen. Og så – et enkelt klaver bryder igennem. Pludselig holder rummet vejret. friqtao er manden bag tangenterne, og det var her, midt i togstationernes larm, at hans musikkarriere startede.

Hans debut-EP, Lifestream, er rå, minimalistisk og fuld af klavermagi. Og nu, fire millioner TikTok-følgere senere, er pianisten klar til at tryllebinde publikum i Ideal Bar den 17. marts.

ultra caro

Med en lyd, der forener shoegazens drømmeflader og synthpoppens melankoli, bevæger ultra caro sig i krydsfeltet mellem mørke elektroniske elementer og blide vokaler – et natligt lydspor, hvor pulsen banker i takt til musikken, og måneskinnet får frit løb.

Hun har arbejdet sammen med navne som A. G. Cook, Charli XCX, Hannah Diamond, Erika de Casier og daine og har en tæt forbindelse til det toneangivende, pladeselskab, PC Music, som førstnævnte A. G. Cook har grundlagt.

ultra caro er for tiden aktuel med albummet moonlight diaries og folder sit æteriske hyperpop-univers ud i Ideal Bar den 27. marts.

Ideal Bar

ultra caro

Presented by: Night Journeys

Support: miaw

fredag
/
27.03.2026
Alternativ pop
Ideal Bar

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur