Med Unclouded skubber Melody Prochet sin drømmende pop i en mere åben retning, hvor lytteren inviteres til at genfinde sin egen kreativitet
Franske Melody’s Echo Chamber har markeret sig med et drømmende og neo-psykedelisk popunivers. Bag kunstnernavnet står 38-årige Melody Prochet – en artist med et tydeligt drive for at arbejde frit og uden kompromiser. Med seks anmelderroste albums bag sig, har Prochet i december udgivet sit seneste værk, Unclouded.
Unclouded læner sig mod det eteriske, hvor den kreative tilgang ikke bare farver, men gennemsyrer hele albummet, der søger at give plads til intuition frem for kontrol.
Her fylder groove-prægede trommer med fremdrift til bløde, svævende arrangementer. Prochets lyse vokal ligger i lag af harmonier, hvor ordene til tider træder i baggrunden for klangen. Strygere og guitarer optræder som præcise nedslag, der tilfører varme og variation og undlader at dominere lydbilledet. Resultatet er en afdæmpet psych-pop-lyd med tydelige tråde til 60’erne, hvor melodier langsomt opstår og glider ud igen.
Det hænger tæt sammen med albummets titel, der ifølge Prochet repræsenterer et klart sind – et sted, hvor man kan tænke frit og genoverveje de fortællinger, man møder.
“Jeg har personligt brug for at gøre mit sind klart og skyfrit og leve på en bestemt måde for at være i flow”
“Jeg har personligt brug for at gøre mit sind klart og skyfrit og leve på en bestemt måde for at være i flow” forklarer Melody Prochet, da VEGA taler med hende om det nye album og tankerne bag.
Hun vender flere gange tilbage til kreativitet som noget centralt at holde fast i – især i en tid, hvor strukturer, information og forventninger konstant forsøger at forme vores blik på verden, og definere vores virkelighedsforståelse på forhånd.
“Kreativitet er den eneste kilde, jeg virkelig tror på og har tillid til”
Derfor arbejder Prochet mere metaforisk end direkte i sine tekster. Hun er optaget af ord og lydbilleder, der ikke forklarer, men åbner.
"Jeg elsker, hvordan nogle ord eller billeder kan åbne døre i psyken. Når de gentages, næsten som mantraer, kan de ændre din sindstilstand”
Teksterne fungerer ikke som lineære fortællinger, men som stemninger og symboler, der lægger op til fortolkning. Det er en bevidst bevægelse væk fra det rent personlige og hen mod noget mere åbent.
Det mærkes tydeligt på sangen "Eyes Closed", hvor samme vers og omkvæd gentages gennem nummeret. Ifølge Prochet er gentagelsen med til at skabe en indre billedside hos lytteren.
_____________________________________________________________________________
‘Solitary walking night - Sun reflects the ocean’s light
Following the dolphins - Swim by my side’
Feel my heart - Close my eyes
See the stars - In the dark
_____________________________________________________________________________
Linjerne ændrer karakter, når de bæres frem af et insisterende psych-pop-track, så det både føles dragende og let urovækkende.
Arbejdet med at vække billeder hos andre tager Prochet også med sig uden for musikken. Ved siden af sit musikalske virke arbejder hun med kunst- og musikterapi på et plejehjem, hvor hun forsøger at skabe rum for kreativ udfoldelse.
“Det er et lignende form for rum, jeg prøver at skabe,” siger hun og drager paralleller til Unclouded. “Et sted hvor folk kan genfinde deres egen kreativitet”
Albummet bliver dermed mindre et selvportræt og mere en ramme, hvor lytteren kan spejle sig selv. Prochet beskriver selv værket som et “harmonisk fartøj”, der “kan transportere lys ind i sprækkerne hos dem, der lytter”.
