Med sine guyanske rødder, dynamiske rytmer og tekster, der rummer både bid og ømhed, bevæger Ana Juél sig ubesværet rundt i sit forunderlige poppede R&B-univers. Med en stor stemme, der rummer et væld af historier, gør hun plads til det rå og det inderlige og har skabt en lyd, der trækker tråde på tværs af verdensdele og kulturer.
Vi mødes til en snak i VEGA, hvor de brune træpaneler og det varme lys danner en tryg ramme om vores samtale. En ramme, der passer ganske godt til Ana Juél, som møder mig med en ro og et nærvær, der hurtigt sætter tonen for resten af samtalen.
Med sin første VEGA-headliner i sigte taler vi om at finde sin egen lyd, om rødder og identitet og om de mange nuancer, der præger hendes musik.
Ét ord går igen, når Ana Juél beskriver sin musik: kontraster.
”Jeg kan godt lide at lave kontrastfyldte ting med nogle helt bløde elementer op imod noget, der nærmest lyder hårdt.”
Rå trommer slår mod bløde vokaler, mens hårde ord får lov at lande på et roligt instrumentalt fundament. Det er netop i mødet mellem disse uventede elementer, at musikken får sin særegne nerve.
Kontrasterne har også fyldt i Ana Juéls egen historie. I barndommen oplevede hun sin multikulturelle baggrund mere som en splittelse end som en helhed.
“Da jeg var yngre, havde jeg meget behov for at tage afstand til min guyanesiske side og gemme den væk og prøve at være så dansk som muligt.”
Vejen til at forstå og acceptere sig selv har været lang og snoet, men undervejs er hun kommet tættere på at omfavne alt det, hun rummer.
“I takt med, at jeg begyndte at dykke ned i, hvad for noget musik, jeg gerne ville lave, så kunne jeg jo mærke, hvor stor en del af mig, der trak hen i mine guyanesiske rødder, og på den måde blev jeg nødt til at embrace det og undersøge det.”
For at kunne give sin guyanesiske baggrund plads i musikken måtte hun også forstå den historie og de traditioner, der følger med.
“Med musikken kommer der jo sindssygt meget historie og traditioner og baggrunde fra alle mulige kulturer.”
I jagten på sin egen lyd dykkede Juél derfor længere ned i sin guyanesiske baggrund og fandt inspiration i landets mangfoldige musikalske arv.
Guyana er det eneste engelsktalende land i Sydamerika, og landets musik bærer præg af påvirkninger fra flere verdenshjørner. Her mødes caribiske rytmer og traditionel folkemusik med nyere moderne genrer. Samtidig har musikken, hun er vokset op med i Danmark, stadig en plads i hendes lyd.
“Jeg har både brugt det personligt, men også i min tilgang til musikken, at jeg skal huske at give plads til både min guyanske og danske side. De skal ikke kæmpe om pladsen, men jeg skal finde en måde, hvor de kan spille sammen"
Modet til at finde styrken i sårbarheden
Ana Juél har skullet lære at fylde, sige sine holdninger højt og stå op for sig selv. I takt med at hun har fundet styrken i at stå frem, har hun også opdaget, at styrke nødvendigvis ikke behøver at handle om hårdhed.
“Tidligere har jeg skrevet lyrik, der handler om at stå op for sig selv. Lige nu arbejder jeg meget i at tillade mig selv at være sårbar. Det har fyldt meget i min personlige rejse, at jeg har skullet lære at sige mine holdninger højt og at forstå, at jeg godt må fylde. Den hårdhed har jeg også skullet prøve at give slip på.”
Med sin seneste single “Cry Baby” (2026), lukker Ana Juél sårbarheden ind i musikken og lader en side af sig selv, hun længe har holdt på afstand, blive en del af fortællingen.
“Hele den side af historien, den har jeg pakket væk, fordi den var for skrøbelig.”
“Cry Baby” handler om at savne en reaktion fra en person, man er gået fra. Om at være kommet videre og stadig have brug for at vide, om man betød noget for den anden. En følelse, der både kan rumme sårbarhed og styrke.
Netop den dobbelthed blev et centralt spørgsmål i arbejdet med sangen:
“For hvordan kan man så vise i musikken, at der er plads til begge følelser?”
Svaret findes i sangens opbygning. De sårbare vers får selskab af et dansabelt omkvæd og et gospelkor, der tilfører sangen en mere sassy og fjollet energi. For selv når noget gør ondt, behøver det ikke at være den eneste sandhed. Man kan godt være sårbar og samtidig være ovenpå. Man kan godt have brug for at græde og stadig have lyst til at danse.
“Hvis jeg snakker meget om, at man skal turde stå ved sin holdning og turde stå op for sig selv og for hinanden, så skal jeg jo også selv gøre det. Jeg skal kunne rumme både at være sassy og sårbar”
Nye toner og nye møder venter
Ana Juél drager på turné dette efterår, og hun tager ikke tomhændet afsted.
“Jeg kan godt afsløre, at der i hvert fald kommer ny musik til efteråret. Og det bliver meget anderledes, end hvad man har hørt før.”
Da snakken falder på, hvad publikum kan forvente af hendes koncert i VEGA, tager hun sig et øjeblik, kigger intenst ud i vejret, før hun svarer:
“Det er stadigvæk nyt for os at møde vores publikum. Så vi har virkelig lyst til, at folk skal gå derfra med en sindssygt god oplevelse. De kan forvente ekstremt meget nærvær og et meget, meget taknemmeligt hold, der spiller for dem.”
Mens efterårskulden langsomt tager over, venter en varm aften i Ideal Bar den 25. november. Ana Juél indtager scenen med nye toner, der hylder både følelserne og festen.
