Unge skolekammerater fra Vestbjerg brød gennem den danske indie-lydmur med en voldsom energiudladning i form af EP’en The Detour fra 2001. En EP, der blev skabt i et simpelt studie-setup i Nordens Paris med en kæk producer, som spurgte: “Skal det virkelig lyde sådan her?”.  
 
Svaret var ja – og med deres højpotente og riff-bårede sange blev Figurines et af de mest toneangivende bands på den danske musikscene i løbet af nullerne. Pitchfork slog lyttelapperne ud og fans over alt i verden skrålede med på de skarptskårne indie-hymner.  
 
Sidste gang Figurines spillede i Store VEGA var tilbage i 2011, en skelsættende aften, hvor de fem kammerater kæmpede med at holde tårerne tilbage. Aftenen markerede et nyt kapitel i indiebandets drejebog, da fem blev til tre. Det selvbetitlede fjerde album fra 2010 blev den sidste kraftudladning fra de nordjyske tempospecialister, der nogle år senere langsomt gik hver til sit. 

Men sidste år, i anledning af at deres mesterlige album Skeleton kunne fejre tyve års fødselsdag fandt vennerne sammen igen og spillede seks magiske koncerter i et komplet udsolgt Hotel Cecil. Politikens anmelder Pernille Jensen skrev i sin femstjernede anmeldelse: “Sikke en aften. Nogle genforeningskoncerter føles som vingeskudte sølvbryllupsfester. Dette var ikke en af dem.” 

Nu er tiden kommet til at indtage den scene, hvor det hele ebbede ud for knap 15 år siden. Vennerne har genfundet melodien og guitarpedalerne, så den 18. april åbner kvintetten hele det bugnende bagkatalog op i Store VEGA for at tage publikum med på en forunderlig rejse gennem 00’ernes kuperede indielandskab. 

Vi har i den forbindelse taget en snak med sangskriver og frontmand Christian Hjelm om nostalgiens smukke, flimrende lys, som det ser ud på afstand.   

“Ligegyldigt hvad der skete, så blev det bevaret – det der var helligt.”

Da jeg spørger Christian Hjelm, hvordan det har været at spille sammen igen, svarer han ganske prompte, at det har været en rørende oplevelse. Det har været smukt at opdage, hvor tætte kammeraterne stadigvæk er, og hvor naturligt det føles at tænde for forstærkerne igen efter alle de år:  
 
“Vi har det ret sjovt. Vi er det tætteste man kommer på familie uden at være i familie. Derfor kan der også gå flere år, hvor vi ikke ser hinanden, men når vi så ser hinanden, så er der en eller anden form for dybere kærlighed.” 
 
Båndet mellem dem er fortsat stærkt, selvom årene som turnerende band også kom med en pris. De lange turneer flossede nemlig band-båndet og gjorde distancen mellem dem længere. Men, som Hjelm nævner, er de hinandens livsvidner, alt det, de har oplevet sammen i årenes løb, har gjort dem evigt forbundne: 

“Første gang vi fik en hyre troede jeg det var i form af øl. Vi var fuldstændige naive og blåøjede og gik ind i en branche, der æder en, hvis den kan. Jeg synes vi slap igennem – bevares der var også nogle nedture. Men det er derfor vi kan spille nu, for ligegyldigt hvad der skete, så blev det bevaret – det der var helligt. Det var tit i fare for at blive ødelagt, men det gjorde det ikke, og det er jeg stolt af i dag.” Hjelm slår op i høj latter og tilføjer:  

“Der er nogle gæve nordjyder i bandet. Der altid sagde: “Skulle vi nu æ lige”. Det har reddet os flere gange.” 

“Jeg har sluttet fred med nostalgien”

14 år var gået siden bandet sidst stod som funklende figuriner på de danske musikscener. I alle årene er Hjelm blevet spurgt om bandet ikke skulle gendannes – og om der ikke snart kom noget nyt fra deres kyndige hånd. Et spørgsmål som prellede af på sangskriveren, da han udelukkende kiggede fremad mod nye, musikalske horisonter. Han tænkte kun på det næste, der skulle ske. Det virkede kontraproduktivt at skulle dykke ned i, hvad der havde været:  

“Jeg har sluttet fred med nostalgien. Der var mange år, hvor jeg ikke havde sluttet fred med den, og det var derfor vi ikke spillede. Jeg ville ikke tilbage, jeg ville kun frem.” 

Men sidste år kunne hovedværket Skeleton fejre tyve års jubilæum, og det satte gang i en masse tanker om at finde sammen igen. For Hjelm havde årene væk fra Figurines skabt en større forståelse af, hvad det helt unikke og særlige var i de sange, som bandet udgav:  

“Igen skal der gå noget tid for at vide hvad det egentlig handler om – også fordi i de år det stod på, var det ret intenst. Der var virkelig fuld fart på alle mulige måder. Der kiggede man aldrig tilbage. Man kiggede altid fremad.”

“Det er ikke bare hygge-nygge"

Da bandet gik i gang med at øve op til Skeleton-koncerterne var det i bandets Bleeders lettere interimistiske og autentiske studie på Islands Brygge. Tanken var at komme tilbage til den gamle følelse af det velkendte. Og hvad skete der, da bandet tog position, strammede trommeskindet og fik guitarremmen over skulderen?    

Ifølge Hjelm blev skattekisten åbnet og ud væltede der små højenergiske indieperler. Sange, der er lavet på en måde, så de nærmest tager kontrollen over en. Hjelm fortæller:  

“Sådan havde jeg det, da vi startede med at øve – at sangen havde kontrol over mig. Så skulle jeg sige til mig selv, det er mig, der bestemmer. Det er den kaliber, de sange har. Det er ikke bare hygge-nygge. Hvis der er en sang, som bare minder lidt om lejrbål, så er det bare en dejlig breather.”  

Det har været en åbenbaring for sangskriveren at genbesøge kataloget. Det er først nu, at han føler han forstår teksterne og melodierne. I øvelokalet har de haft et større overskud til at nørde musikken og dykke helt ned i lagene: “Det er fedt at genbesøge. Det er fedt at åbne op og sige gud og nå! Kan vi virkelig spille det?” 

Indtil videre har bandet kun beskæftiget sig med debutalbummet, så Hjelm ser frem til at åbne op for bagkataloget og dykke mere ned i de efterfølgende udgivelser bl.a. det storladne When The Dear Wore Blue fra 2017. Og når snakken falder på, hvad publikum kan forvente, når Figurines igen står på Store VEGAs scene svarer frontmanden:  

“Et langt sæt. Der er kun de to koncerter i år. Så vi tænker at dykke ned og lave en ret lang koncert. Rimelig stramt band, som kan finde ud af det de laver – håber jeg.”  

“Mindet er gået ind i nutiden”

Vi er nået til sidste del af interviewet, hvor Hjelm tager et kærligt tilbageblik på karrieren. En historie, der tager sit afsæt på Vestbjerg skole i 90’erne, hvor bandkammeraten Claus og Christian mødte hinanden for første gang og helt frem til i år, hvor kvintetten igen mødes for at tage en dans med minderne:  

“Det kæreste minde er, det vi havde, det vi fik lavet og det vi stadigvæk har. Mindet er gået ind i nutiden. Nu er der også minder, der bliver skabt og som har en connection til det vi havde dengang. Det vi opnåede og det det startede fra.” 

Den 18. april kan du opleve Figurines’ forunderlige diskografi i Store VEGA, når vennerne hylder kærligheden til musikken, og de smukke minder, den bærer med sig ind i nutiden. Hjelm får det sidste ord: 

“Det startede med kærligheden til musikken og en nysgerrighed. Fuldstændig naivt og ungdommeligt. Til det var noget vi gjorde, til at det er noget vi stadigvæk gør. På grund af den samme kærlighed til musikken.”