VEGA

Af Bettina Balle - 4. marts 2024

Mettesons drømmeteater af følelser

Mens musikken bragede fra Orange scene i sommer, sad Sverre Breivik aka Metteson backstage med ophøjet ro og varmede sin stemme op til hans drømmekoncert på Roskilde Festivals Avalon-scene.

Midt mellem iieee-lyde og brummende uhh’er forsøgte han at sætte ord på sine musik og ambitioner. Og lydene blev ledsaget af store smil og en endnu større personlighed. Den norske sanger har netop udgivet sit debutalbumLook To A Star, som dengang stadigvæk var ved at samle sig for Breivik.

Han var den gang vidt omkring i referencer og inspiration for albummet. Ray of Light med Madonna virkede i en periode for ham, men så fokuserede han på sin længerevarende forelskelse med det britiske band This Mortal Coil og specielt deres sang ”Song To The Siren”, dog også ikoniske navne som Bowie, Prince, ABBA og Elton John. Han ville gerne lave et klassisk album, som man både har lyst til at lytte og danse til.

Sverre Breivik er uddannet skuespiller, og selvom han ikke har arbejdet med teater de sidste par år, snor erfaringer og læringer fra hans skoletid sig gennem Metteson-universet. I sit arbejdet med debutalbummet har Breivik haft en undersøgende tilgang til sin musik og testet forskellige muligheder og sat retningen som sin egen chef.

”Jeg er lidt som min egen direktør. Jeg laver koreografi, kostumer, videoer. Alt føles kendt, men det har en anden drift. Performativitet. Jeg laver mine egne tekster. Det er virkelig sjovt. Det er et drømmeteater på en måde. Det er ligesom, da man var barn og skulle lave teater for sine forældre. Jeg føler lidt, at det stadig er sådan. Men bare lige på Roskilde”, fortæller Sverre Breivik leende.

Udslag på følelsesbarometret
De koncertoplevelser, som er blevet siddende i sangeren, Christine and the Queens, Robin, Patti Smith m.fl. var alt andet en hverdagslige og tog ham med på en rejse ind i deres univers. Derfor der skal der helst være udsving på følelsesbarometret for at Breivik føler, at hans egen musik er det rum for publikum, som han gerne vil tilbyde.
“Jeg har lyst til at skabe et åbent rum. Jeg tænker, hvis mine tekster og mine budskaber skal nå igennem til publikum, så må jeg være meget åben og søgende og tryg i det jeg gør. Og i det, så håber jeg også, at de føler sig trygge til at tage imod.”

Brevik funderer videre over, hvad publikum får med fra hans koncerter.

” Hvis man i løbet af en koncert eller en teateroplevelse får et øjeblik, hvor man siger ’wow’. Får kontakt med nogle følelser, så tænker jeg, at oplevelsen er det værd, og derfor prøver jeg at skabe så store svingninger som muligt og gå ind i så mange dramaturgiske sving, som jeg kan nå inden for et show. For at prøve at forsikre mig om, at alle får et øjeblik. Om det er et kostumeskift, eller et lys som kommer, hvor de får den følelse, så tænkerjeg, at det er værd for dem at komme.”

I sine tidlige tyvere havde Metteson selv flere festivaloplevelser, som påvirkede hans forståelse af, hvad musik kan gøre. Under en festival kyssede han sin store forelskelse foran scenen til Emilie Sandé, mens hun sang en af hans favoritsange, ”Heaven”. For ham var det en ‘out of this world-oplevelse', men crushet havde lige været gennem et brud, og da det gik op for Breivik, at hvad han troede havde været en episk aften, forstærket gennem yndlingssangens lydtapet, ikke var en episk aften med nogen fremtid, så blev han knust. Det forslåede hjerte sendte ham i armene på Lana del Rey og en indsigt om ham selv som musiker.

”Dagen efter så gik jeg til Lana Del Rey, som sang ”Summertime Sadness”, mens jeg stod og græd. Tanken om, at jeg kan være en person, som står på scenen og laver bagtæppet til folks følelsesliv, somre eller vintre. Så har jeg lyst til, at de sange skal være stærke og heftige, så de sætter sig i følelserne. Jeg har ikke lyst til at lave hverdagsagtig eller hyggelige sange. Måske en gang, men jeg føler, at jeg har fået chancen for at stå på de her scener, og så jeg har ikke lyst til at være sådan ’okay’ ”, sangeren leverer sidste ord med en påtaget, ligeglad mine.

”Jeg har lyst til at være proofff”, Metteson lader denne sætning eksplodere i energiske arme og et smittende smil.

Lille VEGA

Metteson

Support: KYLIAN

lørdag
/
09.03.2024
Pop
Lille VEGA

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur