Årets første varme solstråler har for nyligt meldt deres ankomst, og det betyder for mange, at ganen så småt begynder at tørste efter noget koldt, og ørerne måske higer efter noget buldrende, mørkt og melodiøst.
Vi er for alvor trådt ind i en sæson, hvor festivaler, energisk musik og gode sommerstunder ikke ligger uoverskueligt langt ude i fremtiden længere.
VEGA hjælper dig godt på vej til festivalsæsonen med mini-festivalen A Colossal Weekend.
Fra d. 16. til og med d. 18. maj kan du opleve genrekrydsende og eksperimenterende tung musik fylde salene i VEGA. Programmet spænder umanerligt bredt, og man vil kunne se både etablerede og helt ukendte dugfriske acts på scenerne i VEGA og omkringliggende venues.
VEGAs venue programmer og festivalansvarlige, Jeppe Nygaard Christensen, giver nedenfor sine bedste nedslagstips i dagenes musikprogram.

Torsdag:
Atmosfærisk black metal, der balancerer mellem det dystre, djævelske, intense og melankolske indkapsler torsdagens program:
”Den første dag under A Colossal Weekend 2024 byder på stærke black-metal navne - Wolves In The Throne Room og Gaerea er headlinerne, mens det muligt at opleve Afsky i en helt unik opsætning sammen med stryger-ensemblet Halvcirkel, hvor Afskys’ akustiske plade I Stilhed fremføres.”
Luk øjnene, mærk trommernes rytmiske dunken tordne gennem kroppen, bassens tyngde flyde ud i armene, og de komplekse guitarmelodier strømme helt ud i fingerspidserne.
Fredag:
Fredagens program står i særdeleshed i dødsmetallens navn, hvor der vil være en del bands at vælge mellem. Jeppe Nygaard Christensen har lavet følgende nedslag:
”Norske Witch Club Satan og belgiske Wiegedood er to fænomenale bud på, hvordan konventioner kan nedbrydes og hvordan de ellers faste former indenfor metallen kan udfordres og nytænkes. Danske Konvent, mestrer doom-metallen til perfektion, mens der kan opleves to immersive koncerter med Anna Roemer/Ned Fern og canadiske Kee Avil.”
Lørdag:
”Lørdagens program er dybt eklektisk og byder på alt lige fra klassisk instrumental post-rock, fransk black-gaze, henover japansk math-rock, amerikanske indie-pioneerer til finsk psykedelisk trance. Her skal især Lite (JP), Deerhoof (US), Kairon;IRSE (FI), Extra Life (US) og Afsky (DK) fremhæves.”
Som du nok kan fornemme, er der noget til enhver smag til A Colossal Weekend og VEGAs venue programmer slutter sine nedslagstips af med følgende:
”Fælles for alle festivalens dage er, at der på alle scenerne gemmer sig en masse mindre og ukendte acts, der er skarpt kuraterede og tilsammen udgør den sammenhængskraft, der gør A Colossal Weekend til en helt speciel og unik oplevelse.”
Lille VEGA
A Colossal Weekend
A Colossal Weekend udfolder sig i Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.

Lille VEGA
A Colossal Weekend
Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.

Lille VEGA
A Colossal Weekend
A Colossal Weekend udfolder sig i Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen - Deerhof har desværre været nødt til at aflyse. SCIMITAR spiller i stedet for.
