VEGA

Af Juline Stoklund - 14. januar 2025

UDFORSK JAZZENS SPIRENDE TALENTER I FEBRUAR

Februar bliver noget helt særligt hos os i VEGA, når vi for anden gang er en del af den landsdækkende festival Vinterjazz. Over tre uger fylder vi huset med varme, nærvær og masser af fantastisk musik fra nogle af jazzens mest spændende stemmer lige nu.

Glæd dig til at opleve sjælfulde Melissa Inya, enmandsbandet Henrik Pultz Melbye og sfæriske Tigeroak. JazzHaus x VEGA, der præsenterer noget af det mest spændende indenfor upcoming jazz, kompromisløse og grænsesøgende NEBULAH, euforiske Smag På Dig Selv, en immersiv koncert med Døssing, de polske anmelderdarlings Immortal Onion og en kalejdoskopisk verdensomsejling med Ki!.

Vinterjazz er en unik festival, der forbinder spillesteder, musikere og publikum på tværs af landet. Vi glæder os til at dele de her særlige aftener med jer. Kom og vær med til at kickstarte jazz-året sammen med os – vi lover, at det bliver både intimt, rørende og helt uforglemmeligt.

Melissa Inya

Ideal Bar

Melissa Inya - Vinterjazz 2025

Support : DJ Cohnny jazz

onsdag
/
05.02.2025
Jazz
Ideal Bar

Melissa Inya inviterer ind i et dybt personligt musikalsk safespace, der elegant balancerer mellem dybde og lethed. Med en lyd, der blander elementer af jazz, blues og soul med moderne urbane rytmer, skaber hun et udtryk, der både indbyder til introspektion og dansegulvet.

Hendes debutalbum, Musical Hallucinations, som udkom i 2021, er en fusion af oldschool jazz, R&B, funk og moderne soul. Albummet modtog roser fra blandt andet GAFFA og Information , hvor sidstnævnte anmeldte den med overskriften "Dansk souldebutant tager os med sin store stemme gennem den menneskelige skærsild".

I 2024 har hun udgivet singlen, "Lay Me Down", som Inya skrev efter hun mistede sin nyfødte søn for to år siden. Melissa Inya og hendes storslåede stemme lukkede DMA Jazz 2024 med en følelsesladet og rørende optræden.

5. februar kickstarter Melissa Inya Vinterjazz festivalen i VEGA.

Henrik Pultz Melbye

Ideal Bar

Henrik Pultz Melbye - Vinterjazz 2025

En immersiv koncert

Support: Anders Vestergaard

torsdag
/
06.02.2025
Jazz
Ideal Bar

På hans nyeste soloalbum, Drømmene, udforsker saxofonisten Henrik Pultz Melbye sine drømme, stederne de tager ham hen og følelserne og minderne de frembringer i ham. Musikken er et forsøg på at genskabe de mangefacetterede følelser og billeder, drømmene ofte ubevidst får frem i ham. Numre som "Stranden", "Skoven" og "Vejen" hentyder til steder, der i drømmene fremkalder tvetydige følelser af håb, afmagt, angst og glæde.

Som et enmandsband bruger Henrik Pultz Melbye saxofoner, EWI (synthesizer saxofon), loops og effekter til at skabe en ambient, filmisk verden, der spænder fra noise til meditativ musik. Musikken bevæger sig langsomt uden krav om retning eller intentioner om en afslutning og tilbyder et rum, hvor man ikke behøver andet end bare at være til stede.

Koncerten i Ideal Bar er en immersiv lydoplevelse, hvor man i sandhed kan overgive sig til lyduniverset.

Tigeroak

Venteliste

Lille VEGA

Tigeroak - Vinterjazz 2025

Support: Gina Lost

fredag
/
07.02.2025
Jazz
Lille VEGA

Tigeroak gør sig bemærket med en elegant og stemningsfuld vokal, der skaber sensualitet og mystik. Kompositionerne er som en collage af hiphop-grooves fra den londonske undergrund, 00’ernes neo-soul og elektronisk futuristiske landskaber, der med præcision kombineres med kølig nordisk elegance, akustisk jazz og poetisk lyrik. Svævende eventyrlige væsner fra skovsøer møder længselsfulde storbymennesker fra en lejlighed med store vinduer og udsigt over hustagene.

Duoen tog det danske land med storm i 2024. GAFFA anerkendte deres optræden på Roskilde Festival med fem begejstrede stjerner. Derudover har de turneret landet tyndt med koncerter.

De vandt prisen for "Årets single" til DMA Jazz i 2023 med "Living and Living".

JazzHaus x VEGA

Ideal Bar

JazzHaus x VEGA - Vinterjazz 2025

lørdag
/
08.02.2025
Jazz
Ideal Bar

Bag navnet JazzHaus står en gruppe unge frivillige, der arrangerer jazzkoncerter i Kolding med støtte fra netværks- og genrespillestedet TRIO.

JazzHaus faciliterer en aften i jazzens tegn, og de unge frivillige har sammensat et alsidigt program med tre koncerter med noget af det mest spændende indenfor upcoming jazz lige nu.

Holdet bag JazzHaus vandt i december P8 Jazz Prisen for Årets Ildsjæl til DMA Jazz 2024.

Den 8. februar præsenterer de sammen med VEGA navnene: Veronika Rud , Antistatic og Mira Solis .

NEBULAH

Ideal Bar

NEBULAH - Vinterjazz 2025

Support: Shie Said

onsdag
/
12.02.2025
Alternativ rock
Ideal Bar

I et kompromisløst og grænsesøgende lydland lader NEBULAH lytteren svømme væk i klanglighed og kontraster. Med tekster, der portrætterer mennesket i naturen og naturen i mennesket, fortæller bandet relaterbare historier om det, der rør sig i verden og imellem os.

Genren er en hybrid mellem rock og worldbeat; NEBULAH bruger elementer fra rockens verden, men nyfortolker og udfordrer det klassiske udtryk, igennem lyd-manipulation og ved at inddrage musikalske elementer fra forskellige musiktraditioner.

I foråret 2022 udgav NEBULAH debutalbummet TRACE, hvor singlen “Into Water” kom i radio-rotation på P6 Beat. Bandet blev desuden fremhævet i GAFFA i "HOLD ØJE MED"-sektionen. NEBULAH spillede på dette års Roots&Hybrid Festival under SPOT Festival 2024 og arbejder lige nu med produktion af deres andet fuldlængde album.

Smag På Dig Selv

Venteliste

Store VEGA

Smag På Dig Selv - Vinterjazz 2025

Support: Alice Ai

fredag
/
14.02.2025
Jazz
Store VEGA

En trommeslager og to saxofonister. Så simpel er opskriften på et af nordens vildeste live-bands. Det smager af punk, det smager af jazz, også lidt af pop, hiphop, afrobeat og måske noget 90’er-dance.

Den tidligere VEGAs Udvalgte-trio Smag På Dig Selv er indbegrebet af instrumental eufori – farlig, fremadstormende, forførende og fri. De tre venner i Smag På Dig Selv slog deres saxofoner og trommer sammen i 2018 med en vision om at sparke folk ud på dansegulvet og skubbe til grænserne for den gængse koncertoplevelse og genreforståelse. Siden da har de huseret i den danske undergrund og efterladt scener, dansegulve og publikummer i sveddryppende ekstase.

I forbindelse med Vinterjazz festivalen spiller Smag På Dig Selv to udsolgte koncerter i Store VEGA.

Døssing

Ideal Bar

døssing - En immersiv koncert - Vinterjazz 2025

Support: MELÉN + Frida Elisabeth Vitved Jeppesen

lørdag
/
22.02.2025
Jazz
Ideal Bar

Søskendeorkestret døssing blander nordisk moderne jazz med musikalske indflydelser fra lounge og dub, og tilføjer en ekstra dimension gennem poetiske og samlende fortællinger i deres værker. Deres lyd er kendetegnet ved mødet mellem det akustiske og det elektroniske, som særligt kommer til udtryk gennem luftige blæseinstrumenter og legesyg percussion, der sættes sammen med bas-dybe synthesizers, trillende keys og taktfaste trommemaskiner.

I 2022 udgav døssing deres debutalbum All inclusive, der var en fortællerguidet, auditiv rejse gennem et hotelinspireret univers. Albummet blev Ugens Album på P8 JAZZ med flittig rotation siden, fik flotte anmeldelser fra bl.a. GAFFA og Information og åbnede op for liveoptrædener til store begivenheder som DMA JAZZ 2022, SPOT Festival, Vinterjazz og Copenhagen Jazz Festival. I foråret 2024 fulgte de op på debutalbummet med EP'en paula.

Immortal Onion

Immortal Onion har opbygget en stærk position som et af de mest interessante, nye jazzprojekter fra Polen.

Efter to storroste album, Ocelot of Salvation i 2017 og XD [Experience Design] i 2020, har kvartetten udgivet endnu en plade, Screens, der er indspillet på initiativ af saxofonisten Michał Jan Ciesielski.

De har netop afsluttet en turné sammen med Michał Jan Ciesielski, hvor de har spillet albummet verden rundt. På deres Instagram lægger de op til nye ting i 2025 med teksten:

"This year is bringing a lot of new things for both us and you – and we can’t wait to share more details soon! Stay tuned, and see you out there!"


Ki!

Få billetter

Lille VEGA

Ki! - Vinterjazz 2025

Support: Carl Coleman

torsdag
/
27.02.2025
Jazz
Lille VEGA

Ki!  er producer og multiinstrumentalist, hvis kærlighed til musik har fået ham til at udforske teknikker og lyde fra mange forskellige genrer og tider. Hans seneste album Yong-Gwanglo Part Two betyder "Smeltedigel" på koreansk og fortæller om både Ki!s musik og hans personlige biografi. Ki! har høstet mange begejstrede anmeldelser gennem tiden og Yong-Gwanglo Part Two fik også seks ud af seks stjerner af GAFFA .

Til koncerten i Lille VEGA har Ki! spændende gæster med, der vil levere lækker vokal og krydre med horninstrumenter. Med sig på scenen vil han blandt andet have Al Agami, Camilla Florentz og Steffen Westmark.

LYT TIL KUNSTNERNE HER

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur