VEGA

Af Isalina Akselbo - 25. april 2025

VEGA inviterer på musikalsk skovtur i Ideal Bar i maj

I maj inviterer VEGA på skovtur fyldt med musikalske godter i Ideal Bar, hvor der bydes på spændende toner fra både ind- og udland. Mulighederne er mange med genrer der spænder fra poppens farverige lyrik, til rockens stærke toner og helt til jazzens flydende melodier.  

Oplev en bred menu af musik fra:  

Oscar Jerome , Jacob Alon , Divorce , Blodmåne , Supersport! , pære banal , Pearl & The Oysters , Pachyman , Esther Rose , The Mystery Lights , Takuya Nakamura

Pak picnic-tæppet ud og gå på jagt efter den perfekte forårsdag i VEGA med fire sprudlende artister. 

Jacob Alon

Ved indgangen til skovens grønne enge står Jacob Alon, en skotsk singer-songwriter med en evne til at fortælle historier. Deres musik er både intim og skærer samtidig gennem forårsluften med Alons kraftfulde vokal, komplekse guitarspil og eftertænksomme, poetiske tekster.  

Ifølge anmeldere har den skotske kunstner efterladt et dybt indtryk med singlerne "Fairy In A Bottle" (2024) og den smertelige ærlige opfølger "Confession"(2024). I år har de udgivet singlen “Liquid gold 25” (2025). Nummeret er et solskinseksempel på, hvorfor Alon meget vel kan være en af Storbritanniens mest lovende unge folk-musikere i årtier.  

Divorce

Efter fundet af det perfekte bøgetræ der udgør placeringen af det rød-hvid-ternede picnictæppe kan man nyde et nyde lyden af med indierock-bandet Divorce.  

Bandet har fundet inspiration hos ikoner som Big Thief, Tom Waits, Mitski og LCD Soundsystem. Med det grundlag har de udarbejdet den perfekte opskrift på indierock krydret med støvet americana.  

Divorce katapulterede ind på musikscenen i 2022 med deres eksplosive EP Get Mean. Året efter kunne de følge op med EP’en Heady Metal, som inviterer til en iskold øl fra køleren og personlige reflektioner fra bandet selv.  

Pære Banal

I frugtkurven finder du punkbandet pære banal, der er kendt for deres intense, uniformerede og medrivende koncerter. Nu er de tilbage med et bragende nyt liveshow.  
 
Den hæsblæsende trio er som en god vind til et spil frisbee. Deres tilstedeværelse på scenen ligger i spændingsfeltet mellem fandenivoldskhed og kompromisløs samklang, der gør at de hurtigt er blevet etableret som elskværdige underdogs og skråsikre outsidere.  
 

Forvent at blive slået i stikbold, når bandet leverer en tour de force gennem det moderne hverdagslivs præstationsræs med blændende ironi og skarp staccato lyrik, der angriber dig fra hver sin retning! 

Ideal Bar

pære banal

Special guest: Dork

fredag
/
23.05.2025
Alternativ rock
Ideal Bar

Pearl and the Oysters

Med stjernenatten over dig kan du til sidst tage på en musikalsk rumrejse med sfæriske synthesizers, jazzede toner, funky følelser og indiepoppede riffs. 

Pearl & The Oysters består af kæresteparret Juliette Pearl Davis og Joachim Polack, der deler en fælles kærlighed for 70’er jazz og spacey-pop fra 90’erne.  

Med groovy beats og synth-lyde fra en fjern galakse, kan det ikke komme bag på nogen, at deres seneste album hedder Planet Pearl. Og med en vokal der svæver som en drage mellem funk, jazz og indiepop er der garanti for en imminent afslutning på en solrig dag i godt selskab.  

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur