Kære Steen

Det var med stor sorg, at vi i VEGA i mandags modtog meddelelsen om, at du sov ind efter et kort sygdomsforløb. Lige siden har vi prøvet at begribe, at du ikke er her mere. At vi ikke skal rejse sammen mere, diskutere visioner, høre anekdoter om dengang du var grønthandler eller dengang, du var med til at skrive spillestedsloven eller om de hundredvis af artister og branchepersonligheder, du havde arbejdet sammen med.

At vi ikke længere lige kan vende et problem med dig. Få et godt råd. Høre din latter gennem lokalerne. Her er så stille nu.

Du gik på pension i foråret. Det gjorde du efter 14 år som direktør for VEGA. Altså tæt på halvdelen af den tid, VEGA har eksisteret. En stor skare af familie, venner, kolleger og samarbejdspartnere fra både fortid og nutid var samlet for at tage afsked til en storslået, festlig reception i Store VEGA, og ugen efter samlede du alle os i VEGA til den sidste af en lang række traditionsrige sommerfester i din have. Det regnede den dag, men det var lige meget, for selvfølgelig regnede det ikke helt lige så meget i din have som på resten af Sjælland, og når det gjorde, krøb vi sammen under pavillonerne, mens vi smagte på de vine, du fik i gave, da du fyldte 60, og som du havde gemt alt for længe, fordi du altid var mere optaget af at se frem end af at læne dig tilbage og dvæle ved noget.

Den energi var en stor inspiration for alle, der mødte dig. Og sammen med den viden, du besad og gavmildt trak på og delte ud af, gjorde den dig til et fyrtårn. Eller som vi sagde, da vi fejrede din pensionering fra VEGA: ”Et smukt egetræ med principperne på plads og visionerne intakte går fra passion til pension.” Mens vi dog også forsikrede de mange fremmødte om, at passionen nok skulle blive intakt. At den i stedet skulle slukkes så kort derefter er ubærligt at tænke på.

Vi har ikke kendt dig hele dit liv, men vi har hørt historierne. Om din opvækst, om hvordan du allerede arbejdede hårdt som helt ung, om din passion for musik, om din mors grønthandler, som du hjalp med at drive, om lejligheden på Rahbeks Alle, om dine første oplevelser med kulturlivet, som greb og tændte dig, om udstillingerne og koncerterne, om hvordan du drev gæk med TV-2 på Bornholm og lavede kunst med Andy Summers i Gjethuset.

Vi ved, hvad du betød for musikken, kulturen og menneskene omkring Rønne. Hvad du betød for musikken, kulturen og menneskene omkring Frederiksværk. Hvad du betød for Roskilde Festival, og hvad festivalen betød for dig. Og allerbedst ved vi, hvad du betød for VEGA, og hvad VEGA betød for dig.

Det er svært kort at opsummere din tid i VEGA og din betydning for huset og for alle os mennesker, som har arbejdet sammen med dig. Alene én samtale med dig kan være svær at opsummere, for der kom altid perspektiver, erfaringer og tanker ind i billedet, som gjorde billedet bredere og mere velfunderet, og som gjorde, at man mest bare fik lyst til, at folk skulle møde dig og høre det hele fra dig selv. Vi har mødt få i branchen, der havde så meget erfaring at dele ud af som du, og som så modigt som du turde udtrykke og stå på mål for sine meninger.

Da du kom til i 2011, var VEGA ikke i sin sundeste forfatning. Natklubben havde haft guldrandede dage, men tiden var løbet fra den, finanskrisen kradsede, og VEGA havde underskud. Kerneforretningen var uklar, livemusikken havde fået en birolle, og det stod klart, at der måtte gøres noget. Så det gjorde du.

Med stærke visioner, med kæmpe erfaring, med politisk tyngde og med musikalitet af en anden verden tog du fat. I løbet af dit første årti havde du igen gjort VEGA til et sundt hus med fokus på det, det hele handlede om for dig. Og for VEGA: Koncerterne. Og musikken.

Ideal Bar var ikke længere en bar, men en vækstlagsscene. Og samtidig med, at VEGA begyndte at eksperimentere mere og byde flere nye, navne velkommen lykkedes det samtidig at gøre en forretning ud af det. Alt gik godt.

Så kom Corona. Livemusikken gik i sort. Men det gjorde du ikke. Du byggede en hytte i et træ i haven, skærpede dit fokus og lod aldrig VEGA i stikken. Trods omkostninger undervejs lykkedes det at drive VEGA gennem en svær tid med særarrangementer og udvidelse af hele formatpaletten for, hvad musik kan være, og hvordan formidlingen kan forvaltes. Det var hårdt for mange, som arbejdede her i de to år. Men det viste sig, at VEGA kom styrket ud af endnu en krise, og det skete med dig ved roret som aldrig tøvende kaptajn og inspirator.

Da du i foråret trådte ud ad døren, var det med tre på hinanden følgende rekordår bag dig. Flere koncerter end nogensinde før. Flere formater. Flere kommercielle events. Og betydeligt flere gæster end nogensinde før.

Man skulle så måske tro, at det lokale fokus på VEGA og dit nærmiljø var mere end rigeligt, når du samtidig på bestyrelsesniveau var involveret i Roskilde Festival og Gjethuset og lige tog en runde mere med Liveuropes steering commitee. Men netop det internationale optog dig også. Du var med til at stifte Liveurope og skabe de forbindelser, som den dag i dag inspirerer og udvikler spillesteder i hele Europa, og som giver vækstlagskunstnere mulighed for at turnere på tværs af europæiske lande.

Og da krigen i Ukraine brød ud i 2022, mærkede vi igen din ild. Du besluttede, at VEGA skulle donere én krone pr. solgt billet til Music Save UA, som var en musikbranchebaseret NGO, der tog sig af evakuerede og krigsofre i Kiev. En beslutning, som i tre på hinanden følgende år betød, at vi tilførte nødhjælpsarbejdet 7-800.000 kroner og blev den uden sammenligning største individuelle bidragyder. For dig var det ikke nok at sidde på afstand og vide, at vi gjorde en forskel. Du tog ned i krigen for med egne øjne at opleve, hvad der foregik og se, hvad pengene gik til, og du kom hjem og delte med os alle, hvad du havde oplevet og hvorfor, vores støtte var vigtig.

Uanset om det handlede om at hjælpe nogen, at etablere at pladeselskab i VEGA, at forsyne hele VEGA med kameraer, så vi kunne dokumentere koncerterne, eller hvad det handlede om, så gik du gennem ild og vand for dine ideer og fik samlet folk omkring dig, for du vidste også, at man ikke kan gøre alt alene, og at man har brug for et hold.

Privat havde du dit eget hold, og selv om du ofte arbejdede så meget, at din familie måtte undvære det fysiske nærvær, var de med dig. Vi, som arbejdede tættest på dig, fik hele tiden historierne. Vi vidste, hvornår du havde set dine børn og børnebørn, hvor de boede, hvad de arbejdede med, hvor nogen af jer havde været på ferie sammen, hvad der bekymrede dig, og hvor stolt du var af din flok. Du talte med varme og strålende øjne om dine nære, og vi var aldrig i tvivl om, hvor højt du elskede din familie, og hvor meget du glædede dig til at slippe dit travle arbejdsliv, fordi det var nu, du skulle til at være mere sammen med alle dem, der var de vigtigste. At vide det er rart, for det siger meget om, hvem du var – et kærligt, favnende menneske. Men det er også svært at vide, fordi du ikke nåede det, og det er urimeligt og simpelthen så sørgeligt.

Hele vejen igennem var du en stædig kæmpe, der stod vagt om værdierne og gjorde dine medarbejdere trygge i arbejdet for det, vi tror på. For det uafhængige, for vækstlaget og for noget af alt det, resten af branchen – eller verden for den sags skyld – ikke har forstået eller formået at holde fast i. Som en klippe har du stået der gennem det meste af dit liv og udfordret det autoritative: Det politiske system, stærke kommercielle samarbejdspartnere i branchen, vores udlejer, you name it. For ikke at nævne dårlige vaner og magelighed og ideen om, at man nogle gange må give efter for tiden eller det, som virker let.

Når man arbejdede sammen med dig, skulle man være klar til at stå på mål og høre sandheden. Men samtidig var der højt til loftet. Der var tillid, plads og frihed. Og der var en følelse af, at skulle man være på et skib, var det meget rart at være på det skib, du stod bag roret på.

Derfor vidste vi, at du ville blive savnet i hverdagen. Men også at din tænkning ville blive med os, og at vi ville forsøge at opretholde de ideer og principper, vi har lært med dig og den ånd, du i halvdelen af VEGAs levetid har besjælet huset med.

Vi sagde også til dig, da vi tog afsked, at vi jo ikke var færdige med hinanden. At du altid var velkommen til koncerter i VEGA. At vi glædede os til at se dig, også fremover, og at følge med i næste kapitel af dit liv. Vi vidste, at det blev den sidste sommerfest. Men ingen af os havde fantasi til at forestille os, at resten af liv skulle blive så kort.

Vores tanker går lige nu til dine nærmeste: Din hustru, din bror, dine fem døtre, dine svigersønner og dine børnebørn. De er altid velkomne i VEGA, selv om du ikke selv er her til at være mellemmand.

Vi vil savne dig og bære dig med os videre i ikke bare vores virke i VEGA, hvor vi bærer din fakkel ind i fremtiden, men også i vores liv som sådan, hvor du altid vil stå som et af de mennesker, der gjorde uudsletteligt indtryk, inspirerede, løftede og holdt os levende.

Hvil i fred.

De kærligste tanker
Hele din VEGA-familie