
NETVÆRK OG INTERNATIONALT
- SAMARBEJDE
VEGA ønsker både fagligt og socialt at være et naturligt pejlemærke i, hvordan verden omkring livemusik flytter sig.
VEGA er founding member af Liveurope og sidder i dag i platformens styrekomité.
Liveurope er støttet af EU Kommissionen, har 24 partner-venues på tværs af Europa og har som primært formål at udvikle og understøtte vækstlagsmusikkens bevægelighed i Europa.
Liveurope har på sine første ti år bevist sit værd som platform for samarbejde og vidensdeling. EU-Kommissionen har derfor fra 2022 taget Liveurope med ind i sit nye 7-årige kulturbudget og har løftet bevillingen.
I en ligeledes international kontekst præsenterer VEGA hvert år det internationalt anlagte brancheprogram What’s Next, der bl.a. byder på masterclasses, netværks-arrangement, LAB, konference og showcase. What’s Next tiltrækker højt profilerede branchefolk fra Europa og Danmark samt gæster fra det øvrige udland, der samles med visionen om at udforske fremtidens musikscene og dele viden.
Eksternt samarbejde
VEGA er offentligt aktiv og deltager ofte i debatter med tyngde på VEGAs vision og nye tilgange. Desuden har vi indenfor det seneste års tid indgået i en lang række samarbejder indenfor musik- og kulturlivet både ude og hjemme:
- VEGA har deltaget i Liveurope-partnerskaber, Nordisk netværk (Above 55o) og Music Moves Europe Talent Awards committee
- VEGA samarbejder med RMC's Music Management-studerende og er del af RMCs bestyrelse udpeget af Kulturministeriet
- VEGA er medinitiativtager og del af partnergruppen for Musiklivets Partnerskab for bæredygtig udvikling – med fokus på tværgående løsninger på repræsentation og mental trivsel i musiklivet
- VEGA har deltaget i aktivt arbejdende advisory board og fokusgruppe for uddannelsesinstitutionen CPH Business på projektet om Hybride Events
- VEGA har været vært for workshops om diversitet og repræsentation med AnotherLife samt indledt et større sparringssamarbejde med Mino Danmarks Re:stage projekt
- VEGA er tilknyttet som konsulent på Teater Republique i et tværfagligt samarbejde med scenekunsten
- VEGA har indgået et strategisk og rådgivende partnerskab med SheCanPlay
- VEGA er i udviklende netværk om kunst, musik og teknologi med bl.a. Institut for Fremtidsforskning, Korridor, ITU og The Conference (Malmø)
- VEGA samarbejder med interesse- og genreorganisationer indenfor musiklivet, bl.a. TEMPI, JazzDanmark, Strøm Festival, MXD og ROSA
- VEGA har et løbende inspirationssamarbejde med Kulturværftet i Helsingør
- VEGA er aktiv deltager i den musikfaglige debat, nationalt såvel som internationalt
- VEGA leverer rådgivning om udvikling af liveproduktioner, herunder immersiv lyd på uddannelser og spillesteder
- VEGA har indenfor det seneste år bl.a. deltaget i paneler på Folkemødet, på GRASP, på Spot og på Vill Vill Vest.
- VEGA er repræsenteret i Dansk Erhvervs Turisme- & Oplevelsesudvalg samt Dansk Erhvervs kulturnetværk
- VEGA har sæde i Repræsentantskabet for MGK Sankt Annæ
- VEGA har administrativt fællesskab med Kulturbegivenhedsfonden Odd Productions
- VEGA indgår i aktive partnerskaber med flere større begivenheder i København/Hovedstadsregionen: Golden Days, CPH:DOX, STRØM Festival, Distortion, Kvinfo m.fl.
- VEGA tilbyder praktikforløb for elever ved Den Dansk Scenekunst Skole vedr. lydteknik
- VEGA har et partnersamarbejde med spillestedet AB, flamsk nationalscene i Bruxelles, samt Sala Apolo i Barcelona
- VEGA er medlem af det nordiske netværk PULS
- Samarbejde og sparring med andre københavnske venues, bl.a. frivillignetværk fra Stengade, MIT:KBH (med A Colossal Weekend) m.fl.
- Samarbejde med Ungdomstiltaget “Jazzhouse” fra Jazz i Trekanten, Vejle/Kolding