VEGA

REPRÆSENTATION OG

- DIVERSITET BLANDT PUBLIKUM

VEGA anerkender betydningen af at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og repræsenteret. For at opnå dette fokuserer vi på at inkludere og fremme mangfoldighed på flere fronter.

Vores indsats for lige adgang stræber efter ægthed og inklusion, og vi fortsætter med at udforske nye måder at støtte og repræsentere mangfoldighed i vores arbejde. Vi tror på, at ved at arbejde sammen som et fællesskab, kan vi skabe en mere retfærdig og inkluderende kunstkultur for alle.

VEGA arbejder på at opnå geografisk spredning. Via vores nationale netværk af spillesteder og uddannelsesinstitutioner bringer vi vores arrangementer og ressourcer til forskellige samfund og lokalsamfund. Vi ønsker, at alle, uanset hvor de befinder sig, har adgang til kulturelle oplevelser og muligheder.

Vi arbejder også aktivt på at inkludere og støtte personer med synlige og usynlige handicap. Dette indebærer tilpasning af vores faciliteter og arrangementer for at imødekomme forskellige behov og skabe et inkluderende miljø for alle. Vi har bl.a. indført brug af solsikkesnoren, og til alle vores koncerter er der reserveret et antal gratis ledsagerpladser.

Arbejdet med unge som dedikeret indsats
VEGA præsenterer i årets løb programpunkter, som er tilegnet børn og unge. Dette har været en generel strategisk indsats i programlægningen, men også på særlige tiltag:

VEGA agerer stolt vært for unges første møde med livemusikken, bl.a. i samarbejdet med Rytmisk Center, Humle Efterskole, SheCanPlay og et nyt samarbejde med Danish Songwriter Academy, der er med til at skabe møder mellem helt unge talenter og nye publikumsgrupper.

Vi har i samarbejde med Kastanievejen Musikefterskole og Sankt Annæ Skole invitereret til koncerter og oplever stor interesse fra børn/unge for en meget bred palette af koncerter.

Ved også at fokusere på børn og unge med udfordringer, kan musikken og fællesskabet blive et middel til større inklusion i samfundet. VEGA arbejder derfor med et fokus rettet mod børn og unge, der ikke normalt har kontakt med kulturinstitutioner, heriblandt marginaliserede og udsatte grupper.

VEGA har siddet med i initiativgruppen for Musiklivets Partnerskab, som med beslutningstagere på tværs af den danske musikbranche med fælles ambition om et bæredygtigt musikliv har søsat initiativer for at skabe bedre repræsentation og mental trivsel.

VEGA har deltaget på Folkemødet i et større samarbejde med Roskilde Festival, Muskelsvindsfonden, Dansk Live og Gæstgiveren, hvor et stort fælles program satte fokus på lige adgang, trivsel og ungeengagement i musiklivet. Og VEGA har haft et større samarbejde med Kulturmødet om kuratering af koncerter på Hovedscenen.

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur