Ideal Bar
Asta Brix
Support: neeva
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Asta Brix skaber følsom klubmelankoli i Ideal Bar
Asta Brix forener det melodiske fra klassisk pop med pulsen fra trance-elementer og den rå følsomhed fra københavns klubscene – alt sammen båret af hendes ikoniske vokal, der skærer igennem som et neonlys i mørket.
Debut-EP'en Ude & Ødelagt er en kompromisløs og knugende ærlig rejse gennem et år med hjertesorg, selvdestruktion og strobelys. Over fem stærke tracks fortæller Asta Brix historien om at miste sig selv i jagten på at føle noget som helst igen. Om at danse tårerne væk, kysse de forkerte og blive en version af sig selv, man aldrig troede man skulle møde.
Efter en semifinaleplads i KarriereKanonen 2023 fik Astas musik masser af airtime. Singlerne “Sortedammen”, “H15” og “Bitch (Sjælør Blvd.)” binder lyden til følelsen af byen, hvoraf den første var med i traileren til filmen Smukkere.
Asta Brix er et barn af byen, født og opvokset i en lejlighed på Amager, og København danner også rammen om hendes dansksprogede popsange, der er lydsporet til den slags nætter hvor mascaraen løber, men beatet aldrig stopper.
Med Ude & Ødelagt træder Asta Brix ikke bare ind i spotlightet – hun tager scenen med storm, og allerførst med sin første headlinerkoncert i Ideal Bar.
Support: neeva
Med sine første dansksprogede singler har neeva åbnet døren til et helt særligt lydunivers, hvor elektroniske produktioner møder en poppet vokal, i en stemningsfuld, melankolsk og dansabel symbiose. Det er en introduktion, der lover mere – meget mere – og allerede nu står det klart, at vi kun har set begyndelsen.
2025 blev singlernes år og her markerede neeva startskuddet på et projekt, hvor hun forener intime fortællinger med storladen produktion, og hvor det danske sprog skaber en ny form for nærvær i hendes musik. Med hypnotiske beats, drømmende lydlandskaber og stærke tematikker inviterer hun lytterne med på en rejse gennem følelser, erkendelser og livets foranderlighed.













