VEGA

Event kalender

Store VEGA

BAEST


fredag24.04.2026
Pris inkl. gebyr300,-

Åbningstider

Dør:
Koncertstart:

BAEST blæser Store VEGA omkuld

Den 24. april går Aarhus’ største BAEST  landgang i Store VEGA, hvor de udsender kaskader af blast beats og nakkebrækkende riffs. 

Et af Danmarks mest markante metalbands har kurs mod VEGA i april, hvor de åbner portene til en uforglemmelig, tonstung aften. Med sig har de nyt anmelderrost album: Colossal.

Albummet markerer et musikalsk gennembrud for BAEST, hvor bandet forener dødsmetalens intensitet med klassisk 80’er heavy metal, hard rock og progressiv sangskrivning.  
 
Albummet er produceret af Tue Madsen (The Haunted, Heaven Shall Burn) og har modtaget massiv medieopmærksomhed og international anerkendelse – bl.a. har Gaffa kvitteret med fem stjerner og skrevet:  
 
“Der er ingen tvivl om, at BAEST breder lydmæssigt paletten ud på dette album, og det sker i stort omfang. Bandet viser nye færdigheder i sangskrivningen og bryder også med gængse opfattelser omkring, hvordan metal skal lyde.” 
 
BAEST har cementeret deres position som en førende kraft inden for moderne metal siden deres eksplosive debut, 
Danse Macabre (2018). Siden debuten har BAEST udgivet fire anmelderroste studiealbums og én EP.  

Bandet har desuden spillet over 350 koncerter i ind- og udland, herunder festivaler som Wacken Open Air, Bloodstock, Copenhell og Kaltenbach. De har turneret med prominente navne som Abbath, Krisiun, Entombed AD og D-A-D. 

Med deres ustoppeligt energiske liveperformances og stærke musikalske udvikling har BAEST positioneret sig som et af de mest spændende og nyskabende navne på den europæiske metalscene.  

Den 24. april kan du få syn for sagen, når BAEST rammer Store VEGAs scene. 

Varm op til koncerten her

Relaterede begivenheder

fredag
/
24.04.2026
Metal
Store VEGA
Øvrige arrangementer

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur