Store VEGA
Efterklang
Support: Halvcirkel
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Efterklang åbner døren til magisk vellyd i VEGA
I over tyve år har Efterklang udforsket grænserne inden for eksperimentel, elektronisk chamberpop. Den danske trio Mads Brauer, Rasmus Stolberg og Casper Clausen fortsætter deres musikalske rejse ud i de smukke lydlandskaber af atmosfæriske vokaler, synthflader og himmelråbende, smukke melodier.
Barndomsvennerne udgav deres debutalbum, Tripper, tilbage i 2004, der tog lytteren med rundt i verden af electronica og rige vokalharmonier. Bandet vandt international anerkendelse med albummet, og en hengiven fanskare voksede stødt i takt med, at de tre musikere dykkede i deres filmiske, rummelige og fængslende kompositioner.
Efter at have udgivet 2012s Piramida tog trioen tid væk fra den traditionelle albumcyklus, og dannede Liima sammen med den finske percussionist Tatu Rönkkö. Sammen skrev de operaen LEAVES: The Color of Falling.
Efterklang er kendte for at invitere andre musikere og kreative kræfter ind i deres særegne univers, hvor de får frihed og ansvar for at præge det kunstneriske udtryk.
Dette kommer særligt til udtryk ved bandets mange medrivende koncerter. Over årene er det blevet til mere end 750 optrædener verden over på ikoniske scener som Sydney Operahus, Elbphilharmonien, Operaen i København og ikke mindst fire shows på Roskilde Festival.
Essensen af sammenhold genlyder gennem bandets fortid og nutid og har aldrig føltes så vital. Nu er der ny musik på vej, og i VEGA kan publikum den 16. november opleve nye numre for første gang.
Samarbejde og fællesskab har altid været Efterklangs kompas, og gruppen bliver ved med at lede efter nye måder at opbygge en meningsfuld korrespondance med deres publikum på, for at være opfindsomme og inkluderende. "Vi vil ikke spille for folk, vi vil gerne optræde og lave musik med folk," forklarer bassist Rasmus Stolberg.
Support: Halvcirkel
Halvcirkel er et strygerensemble, som på et fundament af klassisk skoling, begiver sig ud på nye ubetrådte stier. Gruppen har gennem otte år nytænkt, eksperimenteret og udfordret det stereotype billede af et klassisk strygerensemble.
Ensemblet udgav i 2024 for første gang et album, hvor de selve står som komponister.
Halvcirkel har samarbejdet med komponister og kunstnerer som Terry Riley, Craig Leon, Sleep Party People, Anders Lauge Meldgaard, Girls in Airports, Bremer/McCoy, Signe Lykke, Valgeir Sigur∂sson, Clarissa Connelly, Hania Rani, Henrik LIndstrand, Madame Nielsen, Nikolaj Hess, Nick Martin, Johanna Sulkunen, Zola Mennenöh med flere.