Lille VEGA
HOLA GHOST
Support: Fancy Lee + Smooch + DJ Rafla
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
HOLA GHOST duellerer med døden i VEGA
På allehelgensaften sker der noget helt særligt i Lille VEGA.
For det danske rockband, HOLA GHOST , fyrer den 31. oktober op for deres karakteristiske univers af mørke fortællinger, westernstemning og eksplosiv energi.
Iført Day of the Dead-ansigtsmasker og flankeret af en mariachi-blæsersektion er der lagt i støbeskeen til en energisk og intens koncert med den danske rockkvintet. En aften, hvor elementer fra surf-rock, mexicansk folklore, punk og spaghetti-western-soundtracks smelter sammen til en helt særlig, skæv cocktail af mørk, skandinavisk mariachi-rock.
HOLA GHOST har turneret i Europa, USA, Mexico og Sydamerika og har udgivet flere album, EP’er og singler. Bandet er nu undervejs med deres kommende tredje album, som er sat til udgivelse på det anerkendte finske pladeselskab Svart Records.
Deres udgivelser spænder vidt og bredt; fra soundtracket til debutfilmen af kunstneren Gris Grimly, der siden hen har vundet en Oscar for Guillermo del Toro’s Pinocchio (2022), til bidrag på Rancid tribute-albummet Hooligans United (2015).
Bandet blev dannet af Peter Sandorff (tidligere Nekromantix) og Jeppe B. Jessen i forbindelse med arbejdet med soundtracket til den amerikanske horrorfilm Cannibal Flesh Riot! (2007). Siden har HOLA GHOST udviklet sig til et fem mand stort band med trommeslager Kristian Sandorff og trompetisterne fra The Haunted Horns.
Allehelgensaftenen danner en oplagt ramme om HOLA GHOSTs filmiske og mørke univers, og publikum i VEGA kan forvente en koncert, hvor stemning, intensitet og fællesskab går hånd i hånd med de døde og de levende.
Support: Fancy Lee + Smooch + DJ Rafla
Fancy Lee:
Det ny-opblomstrede sumporkester Fancy Lee er på mange måder ikke kun et stærkt live band, men et helt musikalsk univers, der både er uhyggeligt fængende og uimodståeligt energisk. I front finder man den dansk-amerikanske, prisvindende sangskriver Nina Methling, hvis vokal og intense liveoptrædener er blevet sammenlignet med kunstnere som Stevie Nicks og Annisette Koppel.
Siden deres opstart i 2023 har der været fart over feltet med en række anmelderroste optrædener. Med udgivelsen af deres debut plade “Watch Out!” inviterer Fancy Lee lytteren ind i psykedeliske fortællinger om voodoohekse og sumpfolk, New Orleans-bordeller i baggyder og aftaler med underverdenen.
Smooch:
Smooch! er et all girl alternativt metalband med inspiration fra punkrock, alt-metal og rock 'n' roll.
Smooch! en samlet enhed af rå kvindelig vrede og kraft. Med inspiration fra bands som Kittie, L7 og Babes in Toyland skaber Smooch! deres egen unikke lyd af hårdtslående rockmusik.













