Lille VEGA
Ka2
No support
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Gør dig klar til at danse, synge og smile med Ka2
Norske Ka2 har med deres ekstravagante og farverige shows ramt en musikalsk nerve, der gør koncerter med duoen til noget ganske særligt. Med deres eminente sammenblandinger af svævende pop, hård elektronisk musik og psych-elementer har bandet fyldt FM-båndet i både hjem- og udland.
Ka2 har i år udgivet de to ørefængende singler "Tilbaka til" og "Grenser", som er en flirtende sommersang med silkebløde vokaler og groovy bas-linjer. Om singlen fortæller duoen til norske Gaffa:
“Grenser” er den perfekte pilse-i-parken-låten som gir oss både melankolsk ettertenksomhet, og samtidig frisk og ny iver etter å oppleve alt livet har å tilby. Ka2 er på søken etter å finne balansen i livet. I en verden full av fristelser og utfordringer er det lett for at det blir for mye eller for lite."
Ideen til det musikalske projekt opstod tilbage i 2018, da Sondre Alvestad og Didrik Thullin ville skabe musik til deres venner i Bergen. På trods af deres korte karriere har Ka2 opdyrket en solid fanskare og opnået 20 millioner streams alene på Spotify.
De har samarbejdet med flere af Norges største kunstnere (bl.a. Gabrielle og Kjartan Lauritzen), og udgivet en sang med Benjamin Ingrosso og Felix Sandman.
Med hits som “blomsterdalen”, “den jeg vil ha” og “danser med tjommi” er Ka2 klar til at slippe indiepop-magien løs i Lille VEGA.
I efteråret 2022 udkom deres debutalbum Evig Eventyr, der skabte en massiv hype omkring de to pop-snedkere. Albummet kastede en lang turne af sig, der resulterede i udsolgte spillesteder rundt om i Europa.
Støtte af:
Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.