VEGA

OLD Bag Om VEGA

- velkommen til et hus fuld af musik

VEGA drives af et fond. Det betyder, at ethvert overskud investeres tilbage i musikken. De populære koncerter finansierer arbejdet med bl.a. vækstlagsnavne og alle vores andre indsatser indenfor udviklingen af livemusik.

VEGAs succes måles på, om vi lever op til vores formål:

  • at sikre rammerne for et levende musikmiljø fra vækstlag til international scene
  • at drive en internationalt orienteret koncertscene for rytmisk musik og hermed beslægtede genrer og kunstarter af høj, kunstnerisk kvalitet 
  • at drive et mindre spillested for ny rytmisk musik 
  • at arrangere tværfaglige arrangementer mellem forskellige kunstarter, teknologier, debatter, seminarer mm. i tilknytning til det rytmiske miljø
  • at drive restaurationsvirksomhed i tilknytning til lokalerne 
  • at virke for et levende musikmiljø

VEGA er udpeget som Regionalt Spillested i København. Hermed vil VEGA dedikere både indsats og vision i retning af en iøjnefaldende udviklingsscene i et både nationalt og internationalt perspektiv. VEGA vil ligeledes gøre sig umage for at løfte kunststøttens kvalitative ambitioner på vegne af især talent- og vækstlagsniveauerne, repræsentation, trivsel og kønsbalancen i dansk musikliv.

VEGAs koncerter i tal

VEGA præsenterer hvert år 7-800 artister ved ca. 350 koncertarrangementer. VEGA egen- eller co-producerer cirka 95% af disse arrangementer, mens de resterende ca. 5% produceres af arrangører, som lejer sig ind i huset.

Koncerterne fordeler sig i VEGAs tre sale:

Ideal Bar (kapacitet 200), Lille VEGA (kapacitet 500) og Store VEGA (kapacitet 1.550).

Koncerterne er fordelt på ca. 45% danske artister og 55% internationale artister.

Antallet af koncertgæster i VEGA er ca. 230.000 om året.

Ca. 6% af VEGAs omsætning kommer fra offentligt tilskud. De resterende 94% kommer fra vores arrangementer og drift (billetsalg, lejeindtægter, bar, garderobe mm.)

VEGAs MILJØMÆSSIGE AFTRYK

Læs mere

REPRÆSENTATION OG DIVERSITET I MUSIK-PROGRAMMET

Læs mere

REPRÆSENTATION OG DIVERSITET BLANDT PUBLIKUM

Læs mere

UDVIKLING AF MUSIKLIVET – VÆKSTLAG OG SMALLE GENRER

Læs mere

LOKALE OG NATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

NETVÆRK OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Læs mere

Professionel ledelse, organisation og opgaveløsning

VEGA beskæftiger en fastansat personalegruppe svarende til 26 årsværk samt en gruppe timelønnede servicemedarbejdere samt teknisk/produktionspersonale på freelancevilkår. I alt ca. 220 medarbejdere.

Den fastansatte medarbejdergruppe er organiseret omkring hovedindsatserne Direktion/Administration, Indhold, Produktion, Kommunikation, Operations (bardrift, HR, ejendomsdrift), Events og Økonomi/Regnskab.

VEGAs servicepersonale og en andel af administrationspersonalet er overenskomstansatte jf. aftaler med Dansk Erhverv og 3F hhv. HK Privat.

VEGA er medlem af foreningen Danske Kulturbestyrelser, Dansk Live og Dansk Erhverv

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur