Det brillante, skotske indieband Camera Obscura er tilbage med nye ørefængende melodier. Bandet har for nyligt udgivet deres sjette studiealbum, der har fået titlen Look to the East, Look to the West.

Med sanger og sangskriver Tracyanne Campell i front og genforenet med producer Jari Haapalain (som også medvirkede på Let’s Get Out of This Country og My Maudlin Career) har bandet leveret et album, der indkapsler essensen af Camera Obscuras solskinsmættede indiepop og samtidig viser en mere sofistikeret side af deres sangskrivningsegenskaber.

Look to the East, Look to the West er et hårdtilkæmpet album, der kommer efter en længere pause. Bandet mistede tilbage i 2015 deres nære ven og keybordist Carey Lander, og det næstsidste nummer på albummet “Sugar Almond” er en hyldest til hende samt vidnesbyrd om, hvor svært det har været for bandet at rejse sig efter tabet.

Bandet er med det nye album, der indspillet i samme studie som Queens Bohemian Rhapsody, tilbage med et mere organiske udtryk af synths, bittersøde guitar-riffs og tilbagelænede trommer. Væk er de tunge, slørede rumklangspassager, der præger de tidligere albums. Det giver lytteren fri adgang til de smukke sange, som søger efter hjertet og reflekterer over kærlighed, tab og tidens gang.

Albummet har modtaget blændende anmeldelser, og Pitchfork skrev i deres 8.0 ratede hyldest: “Look to the East, Look to the West reminds us of better times while making it possible to believe the best is yet to come.”

Førstesinglen “Big Love” introducerer lytteren til et eklektisk møde mellem countryrock og prog-rock. Pedal-steel melodier duver nænsomt gennem arrangementet, mens Cambell lyrisk tackler kompleksiteten i at ville genoplive et usundt forhold.

Marí markerer sig som en ny og bemærkelsesværdig artist fra den danske indie-scene med sit debutalbum Making Peace With Uncertainty. Albummet udforsker følelsen af at være en outsider, kampen med selvværd i en verden præget af sociale forventninger og den dykker ned i kompleksiteten af menneskelige relationer. Herunder toksiske forhold og smerten ved at sige farvel, og at opdage, hvad der gik galt, når man først er ude af relationen.

Albummet fejrer også glæden ved venskaber og den opmuntrende styrke, de bringer. De minder os om, hvordan disse relationer kan bringe lys i vores liv, selv efter mørke tider. Albummet er slutteligt en hyldest til forvandling og selvaccept og til forståelsen af, at livet ikke altid går som planlagt, men at accept og vækst kan føre til lysere dage.